Danmarks Billedkunstlærere | Billedkunstens dag i tal
4237
post-template-default,single,single-post,postid-4237,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,columns-4,qode-theme-ver-10.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Billedkunstens dag i tal

Billedkunstens dag i tal

Billedkunstens Dag i tal er baseret på tilbagemeldinger til Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst og Danmarks Billedkunstlærere.

• Antal byer og deltagere: Billedkunstens Dag blev fejret I mere end 70 byer landet over (I 2016 ca. 40 byer). På kortet er markeret de byer, der har haft aktiviteter på Billedkunstens Dag. I flere byer har der været aktiviteter på flere institutioner. Det anslås at mere end 9000 børn og unge har deltaget i Billedkunstens Dag i 2017.

• Antal institutioner. Minimum 90 institutioner har deltaget i Billedkunstens Dag. Ca. halvdelen er nye aktører, mens resten også deltog i 2016. Nogle steder er det således allerede lagt an til en fast tradition, mens en lille gruppe ifølge tilbagemeldingerne ikke kan få det til at passe ind i planerne hvert år.

• Deltagende institutioner: Mange institutionstyper har deltaget i Billedkunstens Dag: folkeskoler, daginstitutioner, efterskoler, kunstmuseer, biblioteker, læreruddannelsen, m.fl. I nogle institutioner deltager et enkelt hold, men en del steder er det hele institutionen, der deltager.

• PR: Pressemeddelelse blev udsendt ugen inden Billedkunstens dag og lokale aktiviteter blev omtalt i flere lokale medier, bl.a. bragte Fyns Stiftstidende, Jyske Vestkysten, Randers Amtsavis og Viborg Folkeblad omtaler af aktiviteter på Billedkunstens Dag. Desuden var der omtaler i flere fagblade og lokalaviser.
P4 Nordjylland bragte et interview med børnekulturkonsulent, Kirsten Jensen, om aktiviteterne i Frederikshavn og Sæby. DR 1 bragte d. 14. marts et interview om aktiviteterne i Esbjerg og Ribe, og d. 15 marts var der et længere interview med Lykke Andersen, formand for Danmarks Billedkunstlærere og billedkunstlærer på Holbergskolen i København. Der er link til interviewet på forsiden af hjemmesiden.
AV-form lavede på deres Facebook-side en konkurrence op til Billedskolens Dag. Her kunne man vinde materialer til aktiviteter på dagen. Også undervisningsportalen CLIO har lavet en konkurrence i anledning af Billedkunstens Dag.

• Inspirationsmaterialer er udsendt til modtagere af Danmarks Billedkunstlærere nyhedsbrev, modtagere af KBUB`s nyhedsbrev, til medlemmer i landsforeningen Børn, Kunst og Billeder, , alle folkeskoler, efterskoler og friskoler, læreruddannelserne samt diverse netværk, i alt ca. 2600 modtagere. Det har været muligt at downloade inspirationskataloget både på kompetencecentrets Danmarks Billedkunstlæreres hjemmeside og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunsts hjemmeside. Se www.danmarksbilledkunstlaerer.dk og www.kbub.dk

• Facebook og Instagram
Facebook og Instagram har fungeret som en enkel form for tilbagemelding, og flere end sidste år benyttede sig af muligheden for at dele billeder af deres aktiviteter med andre. I Kolding tilføjede billedskolen kommunen og dens kulturudvalg i deres hashtags, så politikere og udvalg kunne følge med i aktiviteterne på Billedkunstens Dag. Se billeder på #billedkunstensdag