Danmarks Billedkunstlærere 

Den praktisk musiske dimension i projektarbejdet - projektopgaven

Af Inger Johansen, kredsformand, kreds 3, Østjylland

Den 6. - 8. oktober, 2002 afholdt, Silkeborg Seminarium i samarbejde med de praktisk musiske foreninger, et kursus om: Den praktisk musiske dimension i projektarbejdet - projektopgaven

Kurset skulle søge, at styrke deltagernes forudsætninger for at kunne inspirere, vejlede og vurdere elevernes arbejde.

På kurset deltog omkring 100 lærere, som repræsenterede alle de praktisk musiske fag. For at give deltagerne et fælles udgangspunkt blev der indledt med oplæg og paneldebat om, det musiske og projektarbejdet ved: Rose Marie Tillisch der har været medlem af undervisningsministeriets musiske udvalg, Susanne Wad der har været ansat ved Statens forsøgscenter i Rødovre og Frode Boye Andersen, DLH Århus.

Det praktiske arbejde på kurset foregik i otte workshops, én for hver fag. I Billedkunst var Ole Lauersen fra Skive Seminarium, igangsætter og inspirator. Han pointerede bl.a. at, den praktisk musiske dimension har været død længe, faget Billedkunst foretrækker at fremhæve den kunstneriske æstetiske dimension...

Som underholdning en aften så vi forestillingen 'Kilden' en masketeaterforestilling med Maria Lexa fra Teatergruppen Dragen. Udstyrsmæssigt var det et utrolig fascinerende teaterstykke med kun én skuespiller.

Kurset blev afsluttet med de forskellige fags bud på projektarbeide samt oplæg til projektopgaver fremlagt for hele kurset. Det gav et indtryk af mangfoldige veje til indkredsning af den praktisk musiske dimension i projektarbejdet. Der blev sat mange tanker og overvejelser i gang. Hvad er den praktisk musiske dimension i projektarbejdet? Fortolkes den på samme måde l alle de praktisk musiske fag? Skal den overhovedet fortolkes ens ?... Jeg vil ikke her komme ind på hvordan man kan tolke, det at arbejde projektorienteret men blot referere de forskellige bud på løsning af kursets opgave.

Fremlæggelse af kursets projekforløb.

Billedkunst.

Udgangspunktet var et udvalg af kunstbilleder. Grupperne udvalgte billeder, via en brainstorm og associationer ud fra de valgte billeder, blev temaerne for projektarbejdet indkredset. Der blev arbejdet med det kunstneriske udtryk, som en fornyet erkendelse af vore egne tilværelsestemaer.

Temaerne for billedprojekterne blev: Askepot. - Forvandling. - Virkelighedsflugt.

Askepot - Hvorledes kan Askepot fungere som rollemodel for unge piger? Udgangspunktet var en række kunstbilleder af helte.

Billedudtrykket - Et tableau over Askepot og heltene, som indledning på et billedprojekt, hvor de næste billeder kunne være nye Askepot billeder eks.. Hvem er Askepot for mig ...

Forvandling - der blev taget udgangspunkt i det positive og negative i debatten om indvandrere.

Billedudtrykket: Et forvandlingstårn der symboliserede næstekærlighed, ærlighed, samvær, forståelse og en container med alt det negative. Forløbet kunne måske startes med et kaos billede understøttet af musik fra forskellige kulturer.

Virkelighedsflugt - pausen. - Hvordan kan virkelighedsflugten bruges som en udvikling for det enkelte menneske.

Udgangspunktet var et billede af den hollandske maler Franz Hals af en glad fuld mand, der sidder udenfor en værtshus.

Billedudtrykket : En collage med den glade mand samt en række fotografier der symboliserede pausen, fordybelsen, drømmen, eftertænksomheden, roen... samt en tråd ud til Musernes verden eksemplificeret ved de tre oprindelige muser, Sang, Erindring og Tanke. Det videre billedprojekt handler om at fordybe sig i musernes verden eks. erindringen ...

Musik.

Tema - Modsætninger - ung gammel. De unges musik overfor de voksnes musik. Holdet fremførte en, Modsætnings rap om Gert forkert.

Håndarbejde.

Kontraster - Hvornår bliver en kontrast til en konflikt? Projektets udtryk blev fire giner klædt kontrastfyldt på i stof, plastik mm.

Hjemkundskab.

Udgangspunktet var temaet: På rejse. En brainstorm - rejse i tid, i rum, i lande, i fantasien...

Holdet valgte at rejse i tid - efteråret. Projektet kom til at hedde: Æbler.

Projekter kunne omfatte alt, hvad der har med æbler at gøre i kulturen og i madkulturen. l en udstilling blev der givet bud på, hvordan projektet kunne se ud, som afslutning sang alle en æblesang og fik et æble.

Drama.

På holdet havde man brugt megen tid på, at afklare rammerne for drama i skolen og i projektopgaven, man var glade for at læseplanen åbnede op for et fælles fagligt sprog. Man havde arbejdet med et oplæg: - Lig i lasten - om menneskers fortid ud fra en annonce: "Brudekjole str. 44 sælges kun lidt brugt".

Sløjd

Udgangspunktet var en film med kunstnere, der havde lavet en bevægelsesmobile - en opstilling der kunne køre i 24 minutter. Problemformuleringen for holdet startede i, at det kunne være sjovt, hvis man kunne lave et forløb, der serverede kaffe med rundstykker med ost. Den endelige titel på forløbet blev-. 'Vi vil have ost på'. Holdet byggede i træ mm. et forløb - en Storm P maskiner der som sidste bevægelse lagde et stykke ost på et rundstykke. Undervejs i processen, havde holdet mange overvejelser der krævede nytænkning i forhold til sløjdfagets traditionelle løsningsmodeller, eks. hvordan får man en energi til at løbe opad?

Idræt.

Udgangspunktet var en avisartikel om en dreng, der for sjovt blev låst inde i en bagageboks, uheldigvis måtte han blive i boksen i to timer, da låsen havde sat sig fast. Temaet for projektet blev: lndespærrethed - Kampen mod overmagten. Problematikken blev: Hvordan kan kroppen være det centrale udtryksredskab i samarbejde med billede og lyd ? Intentionen var at fastholde nogle af de centrale kvaliteter i idrætsfaget, så projektet ikke skulle blive en ren dramatisering. Gruppen havde valgt at vise fire billeder, hvor der blev arbejdet med, dans, rytmisk gymnastik og akrobatik til stemningsfuldt musik. Billederne illustrerede: En begyndende frihedsberøvelse. l cellen. Drømmen. Friheden.

Mediepædagogik.

Det fælles tema var: "Det musiske menneske". Der blev arbejdet i grupper med video og et multimediepræsentationsprogram på computeren.

På computeren havde man valgt at give et bud på, hvordan de praktisk musiske faglige foreninger kunne præsenteres. På video havde en gruppe arbejdet med at lave en spot, der kunne fortælle om Asger Jorn som et musisk menneske.

En anden gruppe havde lavet et interview med Rose Marie Tillisch, hvor hun gav sit bud på, hvad et musisk menneske er. Hun sagde bl.a.: Det musiske menneske lader sig begejstre og gribes af det, som det nu er engageret i, så det får en retning i sit liv. Det er nærværende over for øjeblikket og livet, det får for mig nogle religiøse overtoner, da jeg er et religiøst menneske.

For den enkelte lærer handler det om, at forløse sin lyst til sit fag på en engageret måde i sin undervisning. Det handler om at forblive nysgerrig og have undren over livet, som lærer er du formidler af din nysgerrighed. Du er formidler og forbillede. Det er legalt at ville noget med Iivet.