Skolens billedfag

Da man forberedte den ny folkeskolelov, skulle fagene give en begrundelse for deres plads i fagrækken - en begrundelse, som rakte ud over fagene selv. Den var ikke svær at få øje på for billedkunst, for fagets indhold er arbejdet med tidens måske mest dominerende kommunikationsform - billeder. Billeder bruges overalt og næsten til alt.

Faget er et praktisk, æstetisk sprogfag. Praktisk, fordi der arbejdes praktisk med billedfremstilling - æstetisk, fordi fagets substans er udvikling og synliggørelse af sansninger, erfaringer og erkendelser - og sprogligt, fordi der arbejdes med billedsproglige processer og udtryk.

Derfor består det faglige indhold også, af en ligelig vægtning af praktisk billedarbejde, billedanalyse og billedkommunikation.

Man udtrykker man sig med andre ord i, om og med billeder.

Billedbegrebet

Billeder forstås som 1: todimensionelle, plane billeder 2: tredimensionelle, rumlige billeder og 3: de billeder, der udfolder sig både i tid og rum - de levende billeder. På den ene side arbejdes med billeder, der allerede er skabt og tilgængelige (dvs. alle kulturens billedformer), og på den anden side de billeder - de uformulerede, indre billeder, vi har i vores fantasi- og forestillingsverden. Disse billeder kan kaldes frem og få form gennem billed-sproglige arbejdsprocesser.

Top

Mere end 1000 ord

Billeder er sprog, hvor det, der fortælles, kun kan siges på dette sprog.

Billeder er bærere af betydninger, Det, der siges, siges ikke i rækkefølge, men på én gang, og nogle gange så overvældende, at man skal aflæse billeder flere gange for at forstå deres sprog.

Når vi samtaler om billeder, er vi nødt til at bruge talesproget for at komme tættest muligt på billedets indhold, men der vil næsten altid være en »rest« tilbage, der ikke kan sættes ord på. Den rest, der kun kan formuleres i billedsproget.

At komme på sporet af denne rest er et væsentligt forehavende, men det kræver øvelse. Det opnås ikke ved kun at snakke om billeder (formel analyse), men kræver et dybtgående kendskab til billeders formsprog, former, linier, farver etc., Indsigten, sprogfornemmelsen og kundskaberne kommer kun, når eleven selv arbejder med at formulere sig på billedsproget om væsentlige emner.

Man må altså bestandig øve sig, for kun ved at bruge sproget bliver man en god sprogbruger.

Top

Fagets indhold

l en mangfoldig og særdeles omskiftelig virkelighed som vores er det vigtigt at lægge vægt på nærhed og fordybelse. Derfor tages der i undervisningen udgangspunkt i emner eller temaer, der er af central betydning for børn (fællesmenneskelige temaer, som voksne også er optaget af), nemlig det der er så væsentligt, at det må udtrykkes, gives form.

Et emne er et overordnet område f.eks. »Det gode liv«, medens et tema er en problematisering af emnet, som angiver en tilgang, en holdning, (eks. »Hvad har vi brug for at kunne leve et godt liv?«

Tematiseringen af et emne kræver altså eftertanke og en stillingtagen af barnet, før billedproduktionen begynder, men også undervejs i billedprocessen,

Fagets substans er at synliggøre barnets forestillinger, erfaringer og begrebsverden, og det færdige billede bliver altså barnets konkrete udtryk for netop disse forhold på det givne tidspunkt.

Top

Skildringsformer

En skildringsform er en måde at opleve på. Oplevelse er følelser, der har fået form, og et emne eller tema kan skildres på forskellig måde afhængigt af, hvad man er interesseret i at udtrykke, og hvilken skildringsform, man vælger.

Vil man f.eks., skildre, hvordan et træ ser ud, sætter man sig ned og iagttager træet og tegner det, man ser - iagttagelsesskildring. Denne situation er det personligt sansende og undersøgende møde med et valgt udsnit af virkeligheden.

Vil man skildre den oplevelse, man havde, da man byggede hule i træet, er det en forestillingsskildring, der er baseret på erindringen om noget oplevet, og som i kraft af det billedsproglige arbejde får mæle, dvs. kommer til udtryk. Drejer det sig om træet som symbol, er det fantasiskildring, vi er i gang med, »Hvad sker der, når vi kravler ned i det hule træ? Hvor kommer vi hen? Hvad nu, hvis ,... ?«

Fantasivirksomhed er iflg., Freud uopfyldte ønskedrømme, medens Jung kalder det en grundlæggende psykisk struktur, men uden at komme i diskussion om synspunkterne kan man udlede, at fantasien er råstoffet - kilderne vi øser af - og at kreativitet er den strategi, der anvendes, eller den bearbejdning af råstoffet, der sker, når vi udtrykker os, skaber et billede. Kreativiteten skaber forbindelsen mellem fantasi og produkt. Det er den aktivitet, det, gør fantasien synlig.

l billedarbejdet kan man ved fantasiskildring forene fortid, nutid og fremtid og således fastholde og symbolisere drømme, ønsker og utopier.

Endelig kan man, stadig med træet som emne, stille sig under træet for at sanse spillet imellem lys og skygge i løvet eller i barkens struktur, måske prøve at skildre træets duft ...

Dette hører under den skildringsform, vi kalder form og struktur, hvor sådanne sansninger sandsynligvis vil resultere i en eksperimenterende billedfremstilling, som tenderer mod det abstrakte.

Top

Æstetiske læreprocesser

l billedkunst foregår der æstetiske læreprocesser. Æstetik betyder sansning og det æstetiske er her forstået som sansning, der har fået menneskeskabt og tilsigtet form. Det, man har sanset, følt eller oplevet, giver man altså form ved hjælp af et æstetisk formsprog, billedsproget. l sådanne processer indgår fornuft og følelse, kundskaber og færdigheder i en gensidig vekselvirkning. Der reflekteres, tænkes efter, forkastes, eksperimenteres, vælges, og undervejs opstår- erkendelser, l disse læreprocesser indgår forskellige virksomhedsformer, der giver mulighed for ægte, autentiske erfaringer og æstetisk erkendelse:

Top

Oplevelsesmæssig virksomhed

Oplevelse kan være en vegetativ tilstand, hvor man er til stede her og nu i et øjeblik af væren - i et fuldt sansende nærvær.

Eller tænk på situationen, hvor klassens fulde opmærksomhed er samlet omkring et felt, der optager dem. Alle sanseapparater på fuld tænding, kroppene spændte, ladet med energi, koncentrationen lyser ud af eleverne ... så ved du, hvad vi mener med oplevelse.

Nærvær og sansning er en aktiv proces, der i kraft af sin subjektive karakter har stor betydning for personlighedens udvikling.

Følges sådanne oplevelsesfaser op af refleksioner og bearbejdes billedsprogligt, bliver der tale om tilegnelse af erfaringer og erkendelser, hvor oplevelsen fastholdes og uddybes under det komplicerede og krævende billedarbejde, indtil den foreligger konkret beskrevet som et færdigt billede i den for barnet rigtige form. Men det betyder ofte hårdt arbejde at nå dertil.

Udtryksmæssig virksomhed

Elever udvikler deres personlighed og identitetsfølelse ved bl.a. at tilegne sig sprogfærdigheder og bruge disse færdigheder til at udtrykke sig med. Billeder er et særligt sprog med sin egen syntaks (linier, former, flader, farver osv.). Derfor skal eleverne have de bedste muligheder for også at tilegne sig billedsproglige udtryksformer,

Håndværksmæssig virksomhed

Det personlige udtryk for et bestemt (valgt) billedindhold er omdrejningspunktet i billedkunstundervisningen. Men det håndværksmæssige skal være i orden. Derfor skal basale færdigheder indlæres og udvikles for at skabe udtryksmæssig klarhed, så billedets indhold forstås af andre. Derfor skal læreren også her rådgive og støtte, så eleven lærer at vælge redskaber og teknikker, der bedst muligt bærer det indhold frem, eleven har sat sig for at fortælle.

Vil eleven eksempelvis fortælle om glæde og sorg i forbindelse med sit kæledyr, er det nødvendigt at kunne tegne dyret og den intetaktion, barnet har med dyret, så andre kan identificere sig med situationen.

Kommunikativ virksomhed

Billeder er sprog, og sprog sætter os i forbindelse med andre, skaber et fællesskab. Derfor er det væsentligt, at børns billeder får plads og opmærksomhed. Udover klassen som forum er det vigtigt, at billederne kommer ud i et større fællesskab - på skolen, biblioteket, i banken osv., - så der kan samtales om det, der er vigtigt for børn.

Det er med til at synliggøre børns kultur. Børn er jo medskabere af kulturen, vi lever i, men generelt får de kun få muligheder for at komme til orde.

Udstillinger skaber interesse for det, billedmagerne har været optaget af og har brugt tid og kræfter på at fortæl

- det indholdsmæssige - men også for måderne, det er gjort på - det formsproglige.

Vi ved vi jo godt, at det at være udstiller betyder, at man tages alvorligt og respekteres, og det er en dejlig oplevelse, der styrker selvtilliden og identitetsdannelsen.

Analytisk virksomhed

I analysen arbejdes med at beskrive, forstå og forklare billeder. Det er relevant både i oplevelsesfasen, under arbejdsprocessen med billederne og i vurderingen af de færdige værker.

Har eleven skildret det valgte emne, så vi andre forstår det? Kunne det være gjort på andre måder? Er materialet og teknikken relevant i forhold til det indhold, eleven har ønsket at få frem? osv.

Det er vigtigt, at samtalepartnerne har sproglige begreber til refleksion over eget arbejde og til afkodning og analyse af egne og andres billeder, for det giver ny erfaring og ny erkendelse af andre værdier, betydninger og hensigter.

Top

Mødet - indhold - betydning

I bi!ledkunstlokalet foregår den ovenfor skitserede undervisning naturligvis i et møde mellem lærer og elev og elever Indbyrdes. Valg af emner og temaer er resultatet af den dialog, der er foregået i klassen, hvor man har pejlet sig ind nå emner, som giver mulighed for mangfoldige tolkninger og skildringsformer, og som igen kan resultere i en yderligere differentiering.

Nogle elever maler, andre tegner, og atter andre udtrykker sig rumligt.

Men hele processen foregår i en bestandig dialog om, det væsentlige, nemlig det indhold, som er så vigtigt at få formuleret (fordi det har betydning; for en som menneske), og som skal bæres frem af det valgte formsprog.

Danmarks Billedkunstlærere