- se DLF's pressemeddelelse vedrørende Folkeskoleforliget. 24.1.06

- se DLF's analyse af forliget - 24.1.06

Ny formålsparagraf 

” opgave – at fremme elevernes tilegnelse af"  erstattes af  "Folkeskolen skal give”

”tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer ” erstattes af ”kundskaber og færdigheder” (reduktion) 

Arbejdsmetoder flyttes til §2 

Udtryksformer fjernes fuldstændigt 

NB! Formålet med skolen er forberedelse til videre uddannelse

”gøre fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskers samspil med naturen ” flyttes til §1 

Medbestemmelse er taget ud og erstattet med deltagelse. 

Undervisning og hele dagligliv er taget ud og erstattet med virke 

                 

Til 

Undervisningsminister

Bertel Haarder

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

Mou d. 7.2.06 

Hermed fremsendes høringssvar fra Danmarks Billedkunstlærere.

Danmarks Billedkunstlærere tager kraftigt afstand fra forslaget til ”Lov om ændring af lov om folkeskolen” og tilslutter sig de synspunkter, der allerede er fremført af Danmarks Lærerforening.

Derudover har vi flg. kommentarer, specielt i forbindelse med forslag til ny formålsparagraf for folkeskolen.:

1. Formålsparagraffens §1stk. 1 bryder med den hidtidige tradition, at formålsparagraffens stk.1, 2 og 3 er ligeværdige, idet §1 stk.1 har en klar fortrinsstilling. Her udspecificeres de kundskaber og færdigheder, der ønskes, idet der angives en talrækkefølge, der kan opfattes som en prioriteret rækkefølge, idet man ellers kunne formode, at indholdsangivelserne var opstillet i punktform.

2. Folkeskolens opgave er ikke længere at medvirke til elevens personlige alsidige udvikling.

Elevens alsidige udvikling har fået en sidste prioritet og er reduceret fra en personlig alsidig udvikling til en alsidig udvikling.

3. Folkeskolens opgave er ikke længere at fremme en tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Eleven skal ikke selv tilegne sig noget, bistået af en veltilrettelagt undervisning, men Folkeskolen skal nu give.  Og det, der skal gives er de kundskaber og færdigheder, der er nærmere specificeret i punkterne 1 – 5. Der lægges således vægt på at give kundskaber og færdigheder, hvilket indikerer et læringssyn, hvor eleverne er ”tomme kar”, som kan påfyldes kundskab.

Kundskaber opfattes således som noget, der gives fra én person, en underviser, til en anden, eleven.

Dette bryder med et lærings- og dannelsessyn, der er baseret på, at kundskaber og færdigheder bl.a. er resultater af elevens egen læreproces, hvor den enkelte elev konstruerer sin viden i et aktiv samspil med og i undervisnings- og læringsmiljøet.

Elevens aktive læring er ikke længere i centrum.

Danmarks Billedkunstlærere tager kraftigt afstand fra et sådant utidssvarende og reduceret syn på læring og kundskab.

4. Undervisning og læring i folkeskolen har ikke mere nogen ret i sig selv. Folkeskolens eksistens er udelukkende legitimeret ved at være et fødested og oplæringssted til videregående uddannelse.

Dette bryder med dansk skoletradition, der siden den første skolelov har været forankret i et humanistisk grundsyn, hvor viden, kundskaber og færdigheder havde legitimitet i sig selv og udgjorde en bestanddel af en almen humanistisk dannelse.

Danmarks Billedkunstlærere tager kraftigt afstand fra en fravigelse fra et alment humanistisk dannelsessyn, hvor formålet med at gå i skole reduceres til, at eleverne gives kundskaber og færdigheder, og hvor disse kundskaber og færdigheder er af en sådan art, at de målrettes videregående uddannelser.

5. I paragraf 1 stk. 3 forekommer flg. problematiske forhold:

•          medbestemmelse er erstattet af deltagelse

•          skolens undervisning og hele dagligliv er erstattet af skolens virke

•          må bygge på  er erstattet af  præget af

Alt dette indikerer en forskydning af skolens demokratiske dannelsesgrundlag. Fremtidens borgere skal ikke længere være medbestemmende, men kun deltage, hvilket kan forekomme mere eller mindre passivt.

Det er ikke længere uomgængeligt, at undervisning og alt, hvad der foregår i skolen, skal have demokratiet som fundament. Det skal kun være præget af  bl.a. demokrati, hvilket skolen kan være i mere eller mindre grad. Denne formulering kan bane vejen for mere autoritære skoleformer.

Det er Danmarks Billedkunstlæreres formening, at forslagets udkast til Folkeskolens formålsparagraf, kan fremstå som en underminering af demokratiet og demokratisk tænkning.

Så hvis vi fortsat ønsker at udvikle demokratiske processer og demokratisk dannelse må der ændres i ordlyden.

6. Det er særdeles problematisk, at udtryksformer ikke længere eksisterer i formålsparagraffen. Vi opfatter dette fravær som en indsnævring af læringsbegrebet og ligeledes som en kraftig indsnævring af de kompetencer, som bl.a. erhvervslivet efterlyser, hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence i en globaliseret verden.

I et vidensamfund som det danske efterlyser erhvervslivet bredt sammensatte kompetencer, såsom samarbejds- og selvledelseskompetencer, innovative og kreative kompetencer, kulturelle og kommunikative kompetencer.

Hvorledes udvikle kommunikative kompetencer, hvis der ikke foregår læring i forbindelse med udtryksformer? Og her tænker vi på udtryksformer i bred forstand, bl.a.  mundtlige og skriftlige verbalsproglige udtryk, billedsproglige udtryk samt andre visuelle  fremstillings- og udtryksformer.  

En beherskelse af visuelle fremstillings- og udtryksformer er en del af en visuel kompetence.

Besiddelse af en sådan visuel kompetence og dermed kompetence i at kunne forstå og udtrykke sig visuelt, at kunne bruge og forstå billedsproget, er grundlæggende kundskaber, som det er ønskværdigt at eleverne mestrer i en globaliseret verden, for at kunne være både medskabere af kultur og kritiske deltagere i en debat, der også føres visuelt.

I en  globaliseret verden vil informationer, betydninger og budskaber i stadigt stigende omfang forekomme i visuel form, og det er væsentligt at kommende borgere kan læse disse visuelle budskaber. I et billedbåret kultur- og vidensamfund ser vi ofte eksempler på billedets kraft og betydning.

Komplicerede tankegange kan illustreres visuelt. Det er en kendt sag, at Bohrs atommodel krævede et visuelt udtryk – ligeledes DNA’s opbygning. De største billedproducenter i den vestlige kultur er naturvidenskabsfolk, der har brug for visuelle udtryk til at beskrive og forklare komplicerede forhold.

Danmarks billedkunstlærere anbefaler derfor, at ordet ”udtryksformer” genindsættes i formålsparagraffen.

På baggrund af ovenstående betragtninger mener Danmarks Billedkunstlærere, at den nuværende formålsparagraf  matcher vort nutidige komplekse samfund betydeligt bedre end det forslag, der foreligger til en ny formålsparagraf.

Vi anbefaler derfor, at forslaget til en ny formålsparagraf fjernes.

Endvidere anbefaler vi, at billedkunstfaget udvides til et billedfag, der omhandler hele den omgivende billedkulturs visuelle fremstillinger – herunder også mediebilledet – og forskellige kulturers billedudtryk og billedtraditioner.

Vi opfatter det som hensigtsmæssigt, at al undervisning vedr. billeder og medier samles under ét i et billedfag, der strækker sig fra 1.-10. klasse.

Vi mener, at det vil opkvalificere en faglighed vedr. billeder og medier, som folkeskolens øvrige fag kan profitere af.

En sådan visuel viden og kunnen, mener vi er uomgængelig i en global verden.

Med venlig hilsen

Alice Carlslund,

Danmarks Billedkunstlærere, Landsformand