Danmarks Billedkunstlærere

Nyt om - Læreruddannelsesreformen

På denne side vil der dagligt komme meddelelser vedrørende reaktioner på Ulla Tørnæs' udspil til en ny læreruddannelsesreform.

I opfordres alle til at indsende citater vedr. vores fag, som I støder på i Pressen. De vil så blive udlagt på denne side.

Endvidere vil der nederst på siden blive oprettet et Speakers Corner, hvor alle gode argumenter kan fremføres.

Send jeres argumenter til mig og jeg vil lægge dem ud. Send materiale til alicecar@post10.tele.dk - mærk det : "Ulla Tørnæs' reform"

Pressemeddelelse mandag d. 29. marts 2004

Udsendt af Danmarks Billedkunstlærere, Landsstyrelsen v/ Landsformand Alice Carlslund, Toften 34, Mou,  9280  Storvorde, Tlf  70 23 23 50

Åbne spørgsmål til Ulla Tørnæs og politikerne

i anledning af  undervisningsminister Ulla Tørnæs’ pressemøde tirsdag d. 23.-3.-2004, hvor en redegørelse om en ny læreruddannelse blev præsenteret.

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs vil kvalificere kommende lærere til bedre at kunne varetage undervisning i sprog og matematik.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at nogle sprog er bedre end andre.

Billedsproget er et af samfundets betydelige sprog, men redegørelsen nedvurderer dette sprog. I billedsproget formulerer man sig stærkt på måder, som man ikke kan formulere sig på i det talte eller skrevne sprog. Hvis ikke dette var muligt, hvorfor skulle man ellers formulere sig i film, reklamefilm, pressefotos, kunst og børnebilleder?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker, at eleverne skal lære at læse, skrive og regne.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at det ikke er nødvendigt, at eleverne lærer ”at læse og skrive” billeder.

Kan det virkelig være rigtigt, at kommende elever i et visuelt samfund ikke vil få mulighed for at kunne forstå og meddele sig ved hjælp af et billedsprog og dermed være afskåret fra at kunne benytte sig af dette sprog i en demokratisk debat?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker kvalitet i læreruddannelsen og dermed i folkeskolen.

Derfor er det en skam

at Ulla Tørnæs ikke lever op til sine egne krav om kvalitet.

Kan det være en kvalitet, at nogle fag tildeles mindre tid til, at de studerende kan tilegne sig viden og kundskaber og metoder i faget og dermed også får mindre tid til fordybelse?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs vil have resultater.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at det er ligegyldigt, hvordan processen, der fører til resultaterne, foregår.

Er det virkelig ønskværdigt, at kommende nye lærere vil få så dårlige muligheder for at tilegne sig  deres egen visuelle kulturs billeder og billedsprog, at de ikke vil kunne magte at tilrette læringssituationer for børn inden for det visuelle område?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs vil have en god folkeskole.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at kommende lærere vil få meget svært ved at tilrettelægge læringssituationer, der tilgodeser elevernes alsidige udvikling.

Kan det virkelig være rigtigt, at kommende lærerteams, hvor bl.a. samarbejde omkring alsidige læringssituationer tilrettelægges, skal mangle lærere - lærere, der både har specialiseret sig i elevernes alsidige udvikling og også i at undervise dem i anderledes sprogformer?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker en større faglighed i læreruddannelsen.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at nogle fag er mere faglige end andre.

Kan det virkelig være rigtigt, at undervisningsministeren mener, at fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab ikke har brug for så megen faglighed som andre fag?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker førsteklasses lærere.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at det ikke gør noget, at der også vil blive uddannet andenklasses lærere.

Kan det virkelig passe, at fagligheden har så ringe kår, at undervisningsministeren kan mene, at faglighed er afhængigt af, hvilke fag man taler om?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker at udvikle IT- teknologien i folkeskolen.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at billedkunstfaget ikke vurderes til at kunne udvikle IT.

Kan det virkelig være rigtigt, at undervisningsministeren med sit udspil til halvering af billedkunstfaget i læreruddannelsen viser, at hun ikke kender til computerbilledets udbredelse både blandt børn og unge og i resten af samfundet?

Kan det være rigtigt, at IT- udvikling i skolen kun skal gælde regneark og en udvidet skrivemaskinefunktion?

Netop i skolefaget billedkunst vil eleverne få udviklet deres kunnen og viden vedrørende computerbilledet: hvorledes man skaber, manipulerer og arbejder kreativt med billedet.

I hvilke andre fag arbejder man med elektroniske og digitale redskaber på en sådan måde, at computermediets helt specielle og særlige muligheder udforskes?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker at udvikle elevernes kvalifikationer og kompetencer.

Men det er en skam

at udspillet til en ny læreruddannelsesreform viser, at nogle kvalifikationer og kompetencer er vigtigere end andre.

Kan det virkelig være rigtigt, at undervisningsministeren ved, hvilke kompetencer der er de vigtigste i fremtiden?

I vores nuværende højteknologiske videns- og informationssamfund og i fremtidens samfund vil Danmark få brug for al den kreativitet og anderledes tænkning, der kan mobiliseres.

Kan vi derfor i en sådan situation tillade os at afskære kommende elever fra at få ”anderledes” viden, kvalifikationer og kompetencer? Kan vi tillade os at afskære dem fra at få viden inden for det visuelle område, når kommende lærere ikke har den fornødne indsigt i dette?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker, at elever i den danske folkeskole skal blive nogle af de bedste i verden.

Derfor er det en skam

at Ulla Tørnæs med sit udspil til en ny læreruddannelsesreform leverer et udspil, der er ringere end indholdet i vore nabolande.

Kan det virkelig være rigtigt, at undervisningsministeren ikke ved, at skolefaget Billedkunst er obligatorisk i  1.– 9. klasse i Sverige, Norge, Finland og Island? Og at disse lande har veluddannede billedkunstlærere til at varetage undervisningen i faget?

Burde faget ikke hellere opprioriteres og være obligatorisk i 6.– 9. klasse og evt. hedde ”Visuel Kultur” ?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker, at elever i den danske folkeskole skal lære noget.

Derfor er det en skam

at Ulla Tørnæs med sit udspil til en ny læreruddannelsesreform viser, at ikke alle former for læring og læringssituationer har lige værd.

Kan det virkelig være rigtigt, at det syn på læring, der har udviklet sig i de sidste ti år i folkeskolen, med forskellige måder at lære på, ikke længere har gyldighed, fordi nogle fag pludselig er blevet mere værd end andre?

Det er prisværdigt

at undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker en rummelig folkeskole med plads til alle elever.

Derfor er det en skam

at Ulla Tørnæs med sit udspil til en ny læreruddannelsesreform viser, at ikke alle former for læring og læringssituationer er lige ønskværdige.

Kan det virkelig være rigtigt, at elever, der lærer på anderledes måder, i fremtiden skal risikere at få dårligere læringsbetingelser p.g.a. mangel på lærere med kundskab om andre måder at tilegne sig viden og færdigheder på?

Danmarks Billedkunstlærere ønsker at gøre indsigelse mod, at et så vigtigt og betydningsfuldt samfunds- og livsområde som billedområdet bliver miskrediteret i udspillet til den ny læreruddannelsesreform.

Den betydning, som billedet og billedsproget har for børn og unges livstolkning og livsområde, bliver i udspillet udsat for en nedvurdering og manglende respekt, der ikke er et demokratisk samfund værdigt.

Danmarks Billedkunstlærere, Landsstyrelsen v/ Landsformand Alice Carlslund  

udskriftvenlig version

Følgende er udsendt mandag d. 5. april 2004

Det var med forbløffelse vi læste om undervisningsministerens udspil i marts måned omkring læreruddannelsen. 

Hvordan tænker man, når man mener, at et fagområde som billedkunst – et fag, der er vokset i omfang og betydning med fremkomsten af de elektroniske redskaber – uden videre kan nedskæres til ½ linjefag på seminariet?

Det er indlysende, at vi må have dygtige dansk – og matematik-lærere. Det er vi enige i.

Men hvad vi ikke forstår er, at vi ikke skal have lige så dygtige lærere med en grundig uddannelse inden for det visuelle fagområde. Hvorfor skal vi ikke det?

Hvorfor skal lærerstuderende ikke arbejde seriøst med billedkunst i et omfang, så de er ’klædt på’ til den store opgave, det er, at undervise børn og unge i billedsprog med dertil hørende billedfaglige problemstillinger?

Billedfaglige problemstillinger drejer sig om egenproduktion inden for og oplevelse af hele den visuelle kultur. Det er at beskæftige sig med vigtige forhold inden for billedkunst, som vi kender den fra udstillinger og museer, men er også at forholde sig til faglige og indholdsmæssige spørgsmål inden for mode, design, arkitektur, film, skærmbilleder, computerspil, digital fotografering mm – spørgsmål vi kender fra dagligdagen, og som eksponeres stadigt mere pågående i de omtalte medier.

Det kan måske synes naivt, men vi ved, – forskning viser dette - at hvis man i barndommen har været konfronteret med omgivelser af kvalitet, har deltaget i diskussioner om symboler og betydninger, og selv har arbejdet med opgaver og været aktiv i noget, der indebærer en fokusering på æstetiske værdier, kan det ikke undgå at påvirke holdninger og handlinger. fremover og give ’dannelse’.

Kontinuerlig undervisning i billedsprog kan forstærke evnen til at vurdere formgivning ud fra kvalitet. At beskæftige sig med traditionel billedkunst, kunsthåndværk, design mv. kan udvikle evne til skelne mellem forskellige kulturbundne udtryk og give kommunikative færdigheder - også i international sammenhæng. Og det, at blive indført i og gøre brug af samtidskunstens værktøjer, kan udvikle kompetence i at udtrykke sig om noget og give kompetence i at forstå andres udtryk.

Hvis faget – sammen med husgerning - er populært på seminarierne – og man vil tvinge studerende væk fra disse populære fag/valg, kunne man – også for at højne kvaliteten – forlange faglige forudsætninger, når man vælger linjefag. Det kunne jo være, at den studerende skulle have haft faget i gymnasiet, eller at den studerende skulle vise kvalifikationer på anden måde. Så ville udgangspunktet for valg af linjefag blive et andet – og det faglige niveauet ville stige.

Vi håber, der er tid til besindelse og - ikke mindst – grundige overvejelser, der skal sikre en alsidig læreruddannelse med kvalitet.

Pressemeddelelse

udsendt af Foreningen af Seminariernes Lærere i Billedkunst mandag d. 22.3.04

Tirsdag d. 23.-3.-2004 præsenterer undervisningsminister Ulla Tørnæs på et pressemøde sin redegørelse om en ny læreruddannelse. Det forventes - på baggrund af ministerens udtalelser på et møde i Seminariernes Bestyrelsesforening d. 12.-3.-2004, - at forslaget vil medføre en kraftig beskæring i timetallet til linjefaget Billedkunst. 

Det får konsekvenser for fagligheden i dette fag, der i dag beskæftiger sig med mange forskellige visuelle kommunikationsformer, hvilket bl.a. fremgår af de nye Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for billedkunstfaget på læreruddannelsen, som træder i kraft 1.-8.-2004. Det er en af flere centrale opgaver i faget at udvikle billedfaglige kompetencer i brug af elektroniske billedmedier, og sagen er, at faget snarere har brug for at få tilført ressourcer og rettelig burde tildeles fornyet opmærksomhed ved indførelsen af en ny læreruddannelseslov. I den forbindelse vil bestyrelsen for Foreningen af Seminariernes Lærere i Billedkunst henlede opmærksomheden på 4 alvorlige konsekvenser af ministerens forslag : 

• Fagligheden i faget svækkes i meget alvorlig grad.

• Der vil i fremtiden ikke blive skabt forudsætninger hos eleverne for at forstå, forholde sig til og begå sig i den visuelle kultur på et kvalificeret grundlag.

• Billedkunstfagets bidrag til børns alsidige udvikling, der er et mål for folkeskolen, risikerer at forsvinde i den danske folkeskole.

• Der er stor risiko for, at der ikke alene vil blive mangel på kvalificerede billedkunstlærere i  fremtiden men på billedkunstlærere i det hele taget, fordi ministerens forslag indebærer, at studerende, der ønsker dette linjefag, skal uddanne sig i 5 linjefag. 

Vi mener på den baggrund, det vil være relevant på det forestående pressemøde at konfrontere undervisningsministeren med følgende spørgsmål: 

Hvordan tager forslaget vare på fagligheden i uddannelsen af billedkunstlærere? 

Den billedæstetiske måde at kommunikere på fordrer i lige så høj grad en faglighed som alle andre kommunikationsmåder. Billeder er noget, man skal uddannes i ligesom tekstproduktion, læsning og talbehandling. Forslaget indebærer (efter al sandsynlighed), at timetallet i billedkunstfaget på læreruddannelsen halveres i forhold til den nuværende situation.

Er Danmark i færd med at flytte det billedmæssige område ud af de uddannelser, der har til formål, at børn og unge bliver uddannet til at agere i et samfund fyldt med billeder? Både de billeder, der hænger på væggen, som toner frem på skærmen, som vi møder i det offentlige rum, og dem, der kommer ind ad brevsprækken er begivenheder, som vi uafbrudt deltager  og agerer i?

I dag laver alle web-sider, alle producerer videoer og alle iscenesætter sig i forskellige former for performances. Folkeskolen er muligheden for at bruge billeder og forstå hvordan billedvalg og fremstillinger danner vore forskellige adgange til verden.  

Hvor mange har gjort sig klart, at timetallet i faget på læreruddannelsen over en periode på mindre end 10 år er blevet beskåret med 70% , hvis ministerens forslag vinder gehør?

Sammenholdt med det timetal faget havde under den foregående læreruddannelseslov, så vil der blive tale om et samlet fald i timetallet på 70% indenfor blot 7-8 år. Før ’98-loven fik alle nemlig en obligatorisk grunduddannelse i faget samt flere timer i linjefaget. Dengang fik man omk. 460 timer sammenlagt – p.t. 275 timer og fremover kun 130. 

Selv om billeder med deres stærke appel gang på gang sætter sindene i kog (f.eks. episoden i Stockholm for nylig, hvor værket ”Snehvide og sandhedens vanvid” udløste en diplomatisk krise), hvem kobler så dette med, at billeder er et stærkt instrument til at danne meninger med, til at forstå verden med?

Det er i faget billedkunst, der bliver skabt grundlag for forståelse og kvalificeret stillingtagen til den slags fænomener i kulturen. 

Hvorfor får undersøgelser og forskning indenfor visuel kultur og det billedpædagogiske område ikke konsekvenser i ministerens forslag? Har Ulla Tørnæs eller hendes embedsmænd overhovedet konsulteret eksperter på dette område forud for forslaget om at beskære timetallet i faget?                                

Undersøgelser viser, at billeder spiller en betydelig rolle for alle mennesker og er et vigtigt bidrag som opdragelsesmiddel og uddannelseskvalifikation. På Danmarks Pædagogiske Universitet har man gennem de sidste 10-15 år investeret mange midler i forskning og i uddannelse af kandidater i billedpædagogik. Mange af disse billedpædagoger er i dag ansat som undervisere i billedkunst på landets seminarier og har bidraget til en fornyelse og styrkelse af uddannelsen af billedkunstlærere. Det tager tid inden dette sætter synlige spor længere nede i uddannelsessystemet. En ting er dog sikkert, det sker aldrig, hvis faget reduceres til et praktisk-musisk discounttilbud, en beslutning der desuden vil betyde, at en dyr og værdifuld investering for  staten sættes over styr. (For en uddybning kan man kontakte Mie Buhl, adjunkt, ph.d., Danmarks Pæd. Universitet.).

Hvem vil vælge billedkunst som linjefag i fremtiden, når fagets kvalitet forringes og det samtidig betyder, at man bliver forpligtet på at tage et andet fag med i købet og således når op på 5 linjefag?

Ministeren har antydet, at 4 fag på læreruddannelsen skal gøres til halve linjefag – heriblandt billedkunst. Hvis man vælger et af disse halve fag, skal man altså reelt vælge 2, og det betyder, at man i så fald får 5 linjefag i alt. Det er i forvejen en stor mundfuld for de fleste med de nuværende 4. Samtidig forringes kvaliteten, og i uddannelsesmæssig sammenhæng er det – i modsætning til supermarkedskulturen - sværere at sælge discount end kvalitet. Hvis det er hensigten at begrænse  efterspørgslen efter et fag ved at forringe kvaliteten, må man vurdere, om det er moralsk forsvarligt? Det er børn i skolen, der er aftagerne i den sidste ende.

Hvordan vil man i samtidens og fremtidens skole klare sig uden kompetente billedkunstlærere?

Folkeskolen udfolder i sit formål, at der skal arbejdes på tværs af fag, og at projektarbejde er en af måderne. I den forbindelse indgår brugen af forskellige billedformer og visuelle virkemidler. For at arbejdet hermed kan blive kvalificeret, må der på skolerne være kompetente billedkunstlærere.

Hvad er begrundelsen for at reducere i timetallet i billedkunst og ikke i idræt og musik f.eks.?

Det er særligt problematisk at halvere timetallet i billedkunst, fordi mange af de studerende, som vælger faget, har begrænsede forudsætninger. Det er en naturlig følge af, at faget i skolen og på gymnasierne er tildelt forholdsvis få timer. Dertil kommer, at billedkunst har flere timer i folkeskolen end sløjd, håndarbejde og hjemkundskab, og bl.a. af den grund ikke kan sidestilles med disse fag. Desuden er billedkunst i højere grad et sprogfag, hvor sproget tilegnes ved at udøve det, nøjagtig som i andre sprogfag. Det kan man ikke nå på 130 undervisningstimer.

Hvis pressen har brug for at få uddybet eller kommenteret de nævnte spørgsmål og problemstillinger yderligere, så kan der rettes henvendelse til følgende personer:

 (Onsdag  d. 24.-3. og en del af torsdag d. 25.-3. opholder vi os alle i København, hvor vi kan træffes på mobiltelefon).

Helle Rasmussen, Seminarielektor, Formand for Foreningen af Seminariernes Lærere i Billedkunst, Myrdalsstræde 89, 9220 Aalborg Ø, Mobil: 27 29 50 70, Tlf. privat: 55 34 35 10, Tlf. arb.: 98 14 02 00  E-mail: hr@aalsem.dk

Ole K. Petersen, Seminarielektor, Næstformand i Foreningen af Seminariernes Lærere i Billedkunst, Helgesvej 14, 8230 Åbyhøj, Tlf.: 86 15 30 13, E-mail: Ole.K.Petersen@skolekom.dk 

Mie Buhl, Adjunkt, Ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitet, Tlf. DPU: 88 88 90 00, omstilling til Mie Buhl, Tlf. Privat: 38 10 32 60, E-mail: mib@dpu.dk

opsat 24.3.04

Pressemeddelelse udsendt d. 31.3.04 af, Danmarks Billedkunstlærere, Pædagogisk udvalg ved Inger Johansen, Kamma Rahbeksvej 48, 8230 Åbyhøj, mail: Ingerjoh@mail1.stofanet.dk

Den kommende lærer, en lærer uden et skabende billedsprog ?

I Danmarks billedkunstlærerforening har det pædagogiske udvalgs fire medlemmer fire ret forskellige grunde til at være bekymrede for Ulla Tørnæs´s udspil til nye læreruddannelse:

Billedkunst i samspil i skolen

Anna Støttrup, Lundgårdskolen, Herning: Når eleverne går til eksamen i matematik og dansk i niende klase kan de på selvstændig vis arbejde med en opgave i tre til fire timer og anvende alt det, de har lært gennem årene med fagene. Men kommer det til projektopgaven har de ofte brug  for megen hjælp for at gennemføre det praktisk-visuelle udtryk, som er en del af opgaven.  Hvad kan man skabe af rumlige udtryk, fx af overfladen på Mars? Hvorledes optager man egne billeder og anvender dem sammen med det skriftlige?

Som billedkunstlærer er jeg ofte konsulent for andre fags lærere, når det drejer sig om, at eleverne skabe billeder i relation til, hvad der ellers arbejdes med. Jeg har erfaring med billedprocesser, som mine ikke faguddannede kolleger finder svære og tidskrævende at igangsætte, ja, nogen gange helt umulige og derfor nøjes de med det skrevne og talte ord.

Billedet skaber kulturmøder i skolen

Inger Johansen, Ellekærskolen i Århus: Billedsproget kan noget på tværs af de forskellige kulturer vi har på skolen, som skrift- og verbalsproget ikke kan. I faget billedkunst er der hver dag kulturmøder, med det mener jeg, at opgaverne i billedkunst  giver en unik mulighed til at udtrykke sig på tværs af kulturer i de fælles rammer som billedets formsprog giver.

Som en  betydningsfuld del af det at lave billeder, samtaler vi også om  billeder. Det kan fx virke mærkeligt for arabiske børn, at vi har så mange billeder af nøgne mennesker i  det offentlige rum.

Jeg ser med bekymring på, hvis der ikke længere skal findes et kvalificeret linjefag i læreruddannelsen til at tage vare på billedkunst som kulturmøde.

På seminaret handler billedkunst om erkendelse gennem billeder

Inga Jager Andersen, Silkeborg Seminarium: I faget billedkunst arbejder vi med det at lære gennem billeder. Det betyder at den studerende bliver dygtig til at lave og analysere billeder, hun bliver bevidst i forhold til at bruge mange forskellige billedmæssige virkemidler.  Hun lærer at erkende gennem billeder og at tilrettelægge undervisning om og med billeder. Billedkunstlæreren i et lærerteam er ofte hende, der sørger for at den billedmæssige får en sådan kvalitet, at billedarbejdet udgør en anderledes perspektivering  på et emne end det talte og skrevne ord.  Nuancerne bliver flere, når undervisningen tilrettelægges med flere forskellige udtryksmuligheder.

For år tilbage var formningslæreren materiale- og aktivtetsforvalter. Faget var et rekreativt fag, hvor det at være velmenende var vigtigere end velkvalificeret. Jeg håber ikke, vi skal tilbage dertil.

Man efteruddanner sig i billedkunst

Heine Sand Kristensen, CVU-Fyn: De visuelle udtryksmuligheder er vokset og har udviklet sig hastigt de senere år. Der er en lang række teknikker, der skal trænes i billedkunst. Men der gives ikke  tid til at opøve færdighed og erfaringer nok til at bruge de forskellige udtryksområder kvalitativt. 

Det betyder et stort behov for efteruddannelse i det visuelle område. Elevens billedmæssige eksperimenter med afprøvninger af  kombinationer af billede, lyd og tekst skal have plads i undervisningen. Der skal være kvalificerede lærere, der kan spille med og stille relevante opgaver i forhold hertil. Det er ikke nok at læreren kan håndtere og undervise i billedbehandling på computer, hvis læreren mangler grundlæggende billedkundskab.

Billedkundskab trænes i faget billedkunst. Det er evnen til at kunne skabe og analysere billeder på flere forskellige niveauer i forskellige sammenhænge.

Den kommende lærer, en lærer uden et skabende billedsprog ?

Vi er bekymrede for at den lærer, som Ulla Tørnæs vil uddanne, bliver en lærer med meget lille evne til at kunne håndtere billedsprog. Nemlig en lærer uden et skabende billedsprog.

Vi tror ikke på ”mere af det samme”, som opprioriteringen af dansk og matematik er udtryk for. Vi ønsker kvalitative muligheder for kombinationer af forskellige sproglige udtryk. Vi vil gerne tilbyde os som dem, der fortsætter med et kvalificeret billedkunstfag, gerne sammen med nye veluddannede billedkunstlærere i de kommende år.

Med venlig hilsen

Pædagogisk udvalg Danmarks Billedkunstlærere: 

Anna Støttrup, Lundgårdskolen, Herning

Inger Johansen, Ellekærskolen i Århus

Heine Sand Kristensen, CVU-Fyn

Inga Jager Andersen, Silkeborg Seminarium

TOP

d. 17. april 2004 - Samlet pressemeddelelse fra De faglige foreninger for, foreningerne for Drama, Film - og medie, Hjemkundskab, Håndarbejde, Idræt,  Musik, Sløjd og Billedkunst:

Pressemeddelelse

Undervisningsministeren vil have mindre dygtige lærere

Undervisningsminister Ulla Tørnæs foreslår i sin redegørelse for en reform af læreruddannelsen, at fagene sløjd, hjemkundskab, billedkunst og håndarbejde lægges sammen, så de studerende kan vælge to områder som ét liniefag. Under den nuværende lov kan de lærerstuderende vælge op til tre praktisk musiske fag som liniefag. 

I foreningerne for de praktisk musiske fag finder vi det meget uheldigt, at undervisningsministeren dermed går ind for mindre dygtige lærere indenfor det praktisk musiske område. Det er umuligt at lære det hele på den halve tid.

I alle andre sammenhænge ønsker ministeren større faglighed i læreruddannelsen.

Det slås desuden fast den ene gang efter den anden, at fokus i den rummelige skole i sammenhæng hermed skal lægges på elevernes alsidige personlige udvikling. Hvordan kan man så i fuldt alvor foreslå, at netop nogle af de fag, som sikrer alsidigheden i læring og udvikling, gøres til "småkurser"? Tværtimod er det netop på disse områder, man må forlange faglighed og uddannelse på et så højt niveau som muligt, hvis ikke fagenes indhold i skolen skal risikere at blive aktivitets- og beskæftigelsesbetonede i stedet for lærings- og udviklingsrettede. 

Der ligger en konflikt i, at sidste punktum for Fælles Mål næppe er sat, før lærernes betingelser for at leve op til de fastsatte mål foreslås ændret.

Det forekommer grotesk, at netop de praktisk musiske fag, hvor mange af de studerende starter med begrænsede kvalifikationer, skal gøres til genstand for nedskæringer på et niveau som det foreslåede. I virkeligheden ville det give meget mere mening at tilføre disse fag forøgede ressourcer med henblik på at opkvalificere liniefags-niveauet i det praktisk musiske område generelt.  

Der bliver talt om, at eleverne mangler evnen til fordybelse. De praktisk-musiske fag giver muligheden for fordybelse, men det kræver dygtige og velkvalificerede lærere. 

”Den bedste undervisning gives af engagerede, motiverede og velkvalificerede lærere.” (Citat fra Undervisnings ministeriets redegørelse om læreruddannelsen) 

Vi kan kun være enige i ovenstående citat og opfordrer undervisningsministeren til at fastholde et højt fagligt niveau for alle de praktisk-musiske fag ved fortsat at give de lærerstuderende mulighed for at tage hele fag som liniefag. 

På vegne af: 

Danmarks Sløjdlærerforening                                        Hjemkundskabslærerforeningen

Danmarks Håndarbejdslærerforening                            Danmarks Billedkunstlærere

Danmarks Dramalærerforening                                     Folkeskolens Musiklærerforening

Dansk Idrætslærerforening                                           Foreningen for mediepædagogik - 

                                                                                        Dansk Filmlærerforening

Yderligere oplysninger kan fås:

Leif Rosenbech, tlf.: 8629183 eller e-mail: l-rosen@post6.tele.dk , Sløjdlærerforeningen

Karen Sandager, tlf.: 7519 6803 eller e-mail:karen.sandager@skolekom.dk, Håndarbejdslærerforeningen.

Alice Carlslund, tlf.:70232350 eller e-mail:landsformanden@danmarksbilledkunstlaerere.dk, Billedkunstlærerforeningen

Bente Søndergaard, tlf.:98113118 eller e-mail: bsond@daks.dk, Musiklærerforeningen.

Sonja Nørby, tlf.:55546269 eller e-mail hjemk@forening.dk, 

TOP

Siden er sat til 24 bit  farver, 1024 x 768,  læses bedst i