|
Danmarks Billedkunstlærere |
|
|
Pressemeddelelser
|
|
Pressemeddelelse
tirsdag d. 21. marts 2006
Udsendt af Danmarks Billedkunstlæreres Landsstyrelse, v/ Landsformand Alice Carlslund, Toften 34, Mou, 9280 Storvorde Tlf 70 23 23 50
Åbent brev til Regeringen og GlobaliseringsrådetSkal eleverne kun regne i den bedste af alle verdener?En kommentar fra Danmarks Billedkunstlærere til regeringens globaliseringsplan. Om 10 – 20 år skal Danmark være den bedste af alle verdener i global sammenhæng, og regeringen mener, at dette kan ske ved at indføre reformer inden for en række områder.Derfor har regeringen udsendt en strategi for ”Danmark i globaliseringen”. Denne strategi indeholder en række
forslag – fordelt på 10 reformområder. Hermed får regeringen vist,
at den ønsker at fremstå som fremsynet og kreativ/innovativ – alt
det, som befolkningen gerne skulle være om 10 – 20 år. Og det kreative og innovative består iflg. regeringen af bl.a. flg. forhold:
Vi er enige i, at det er væsentligt og vigtigt, at Danmark er blandt de bedste i global sammenhæng. Men det undrer os, at der tænkes så traditionelt. Selvfølgelig skal eleverne have elementære kundskaber, for uden disse kan kompetencerne og kreativiteten ikke opstå, men det er ikke nok at kunne læse, skrive og regne. Skal iværksætteri og innovation opstå, må eleverne som kommende fremtidsborgere være i besiddelse af mangfoldige kulturteknikker, der bygges oven på de basale kundskaber, bl.a. kulturteknikker som IT- kundskab og billedkundskab. De seneste måneder har vi netop set mangfoldige eksempler på, hvor galt det kan gå, når befolkninger ikke har kendskab til og kundskab om andre befolkningers billedtraditioner.I en globaliseret verden vil billedkundskab blive en endnu større kulturel kraft, som det er essentielt at uddanne i. Det er vigtigt at vore børn bliver dygtige sprogbrugere – både i dansk og engelsk, men også i billedsprog. Danmarks Billedkunstlærere mener, at en
beherskelse af et bredt spektrum af udtryksformer er en vigtig
kompetence i en globaliseret verden, hvor vore børn skal være både
medskabere af kultur og kritiske deltagere i en debat, der også føres
visuelt. Derfor er det ikke nok at kunne regne – man må også kunne tegne. Og i den bedste af alle verdener er dette ikke en gang nok. Man må også kunne regne noget ud, både m.h.t. at skabe konkrete produkter samt skabe fremtiden. Innovation og kreativitet opstår, når man på baggrund af sine faglige kompetencer i et samarbejde med andre kan se nye muligheder, hvilket betyder, at fantasien må næres og styrkes gennem hele livet . Så i denne, den bedste af alle verdener må eleverne kunne: Regne – tegne og designe Så lad os se nogle bud på, hvorledes dette kan udmøntes i en folkeskolelov, hvor individet får mulighed for at kunne udvikle sine kreative og innovative potentialer. Vi anbefaler derfor, at billedkunstfaget i skolen udvides til et billedfag, der omhandler hele den omgivende billedkulturs visuelle fremstillinger – herunder også mediebilledet – og forskellige kulturers billedudtryk og billedtraditioner. Vi opfatter det som hensigtsmæssigt, at al undervisning vedr. billeder og medier samles under ét i et billedfag, der strækker sig fra 1.-10. klasse. Vi mener, at det vil opkvalificere en faglighed vedr. billeder og medier, som folkeskolens øvrige fag kan profitere af. En sådan visuel viden og kunnen, mener vi er uomgængelig i en global verden. Hvis Danmark skal være den bedste af alle verdener! Venlig hilsen Alice Carlslund, landsformand Danmarks Billedkunstlærere |