Danmarks Billedkunstlærere 

 Inspirationsmappe

 til temaet " I begyndelsen var billedet..." samt anden undervisning i Billedkunst

Nu nedsat fra 500 kr. til 300 kr. incl. moms, excl. porto

Mappen blev produceret og udgivet af kreds 3, Østjylland i anledningen af 

Danmarks Billedkunstlæreres 60 års jubilæumsår i 1998

Mappen og plakaten kan fås ved henvendelse hos

Inger Johansen, kredsformand, kreds 3, tlf. 86 15 82 36, e-mail: ingerjoh@mail1.stofanet.dk

se mappens indhold

Plakat

Hvert afsnit indledes med en generel beskrivelse af kategorien relateret til kunsten, faget billedkunst og tværfagligheden.

Materialet har endvidere det formål, at være til inspiration og hjælp i den fag- og tværfaglige undervisning, hvor den praktisk musiske dimension søges inddraget

Billedet på denne side er Winnie Meislers plakat: "Det billedskabende menneske" lavet til projektuge 39

Plakaten fås ved køb af mappen. Den kan også købes alene. 75 kr. + porto

"I begyndelsen var... - skitse oplæg til emneuge" 

(Første gang trykt i db3 billedkunst 20.årgang 1997)

Projektugegruppen

l projektgruppen arbejder følgende: Birte Markvad, Anne Mette Lund, Helle Overballe Mogensen, Niels E. Poulsen, Anne Marie Bæk, Kirsten P. Elklit, Helle Hansen og Inger Johansen.

Vi har i det sidste årstid arbejdet med at indkredse og beskrive de områder, som vi mener projektugen i 1998 skal omfatte. Vi er på nuværende tidspunkt nået frem til nedenstående otte kategorier.

l forhold til hvert område skal temaerne og undervisningsforløbene udvikle sig. Vi ser kategorierne som farveklatter på en palet, hvor farverne med tiden kan blandes til mange nuancer.

Hvert område kommer til at omfatte følgende:

En generel indledning om kategorien i relation til kunsten, kunstnere, faget billedkunst og tværfaglighed. Relevante citater fra læseplanerne. Introduktion og omtale af de forskellige forløb under kategorien. Henvisninger til litteratur, kunstnere, udstillingssteder, materialer mm i det følgende vil vi give et indtryk af vores tanker vedr. de forskellige kategorier som de ser ud nu. Vi forestiller os at disse indledninger kan være til inspiration for billedkunstlærere og studerende som allerede er i gang med, eller har lyst til at udvikle undervisningsforløb til mappen.

Vi arbejder med en deadline omkring 1. december 1997. Vi er stadig meget interesseret i undervisningsforløb .

De fleste kulturer har eller havde billeder, enten som en form for kommunikation, symboler eller som udsmykning. De eksisterende kulturers første billeder.

De første billeder i kristendommen var nærmest en tegneserie fortælling, der henvendte sig til folk der ikke havde lært at læse.

TV- kulturens første billeder var enkle og brugte andre effekter end dem vi kender i dag.

De svundne kulturers billeder

De ældste billeder man har fundet, er billeder som svundne kulturer har efterladt os. De store geoglyffer, som vi måske aldrig finder ud af hvorfor eller for hvem de er lavet. Disse store tegninger på jorden i de engelske højdedrag eller på Nazcaplateauet, er det budskaber ud til rummet, væddeløbsbaner eller søgte de gudernes bevågenhed? De gamle billedfortællinger der er blevet malet i klippehuler både i Nordamerika, Sydfrankrig og Spanien.

Vores egne oldnordiske stenbilleder af jagtmotiver. Tegninger der er lavet af kendere. Jægeren der på grund af sit våbens ringe rækkevidde, har måtte lurer dage og uger på sit bytte, denne jæger har kendt hver lille del af dyret.

De første billeder i lokal området. Findes der f.eks. kalkmalerier i den lokale kirke eller er der fundet knogler med ridsninger.

En anden opfattelse

En anden opfattelse af "de første billeder", kan være billeder der gennemgår en forandring. De første billeder ændres, inspirerer til nye billeder, bearbejdes på en computer eller overføres til et andet materiale.

I begyndelsen var billedet... og myten.

Billedet og myten hænger sammen. Fra tidernes morgen har billedet været brugt til at legemliggøre myten og underbygge dens kraft. De mennesker der ridsede de første billeder i sten, gjorde det ikke for sjov. De følte at myten bag ved, religionen, kraften måtte have et udtryk, en form. Ved at tegne mytiske figurer, jagtscener og gudebilleder, gav de myten mere kraft, og gjorde den lettere at forstå og at formidle.

Billedet og myten udspringer fra det samme behov, nemlig behovet for at forklare og udtrykke eksistentielle spørgsmål om identitet, livets oprindelse, livets mening og naturens kræfter. Det er store ord! Men i virkeligheden var, og er myterne en naturlig del af vores daglige liv. Vi ser dem ikke altid, men de er omkring os. Myterne er grundlæggende for vores orientering i og forståelse af verden.

l billedfaget har fællesmenneskellige eksistenstemaer-, liv og død, det gode og det onde, glæden og sorgen længe haft en høj status (læseplanen for billedkunst). Det er emner der taler til børns behov for at udtrykke sig om livet.

Disse emner vil ofte kunne relateres til myten:

Myten om vores familier - familievandrehistorier, myten som historisk fænomen, myten som religion, og ikke mindst de moderne myter; mediers forfærdende bombardement af alle mulige og umulige myter... Reklamerne, trivialhistorierne, stjerner og idoler, nyreligiøse tilbud, og moderne hulemalerier - graffiti, listen er meget lang.

Ved at arbejde med myten på det billedmæssige plan kan vi opfylde to behov samtidig:

-På den ene side arbejder vi med eksistentielle dele af børnenes liv, en mulighed for at udtrykke følelser og finde nye veje i livet.

-På den anden side kan arbejdet med myten være opklarende, kritisk og bevidsthedsskabende i forhold til medier og nutidens stadige billedbombardement. Det at kunne se bagom en myte er ingen dårlig evne!

Kunsten og Myterne.

Det ville være næsten umuligt at lave en liste over kunst, som beskæftiger sig med myten! Den ville være uendelig lang og omfatte næsten al kunst. Myten og kunsten hænger uløseligt sammen idet den er udtryk for de samme behov. Er billeder myter som er visualiserede? Og er fortællinger myter på tryk?

Myter er oplagte som emner i det tværfaglige arbejde i skolen, og de bruges da også ofte, se bare de danske læsebøger. De dækker en bred vifte af fag: Dansk, historie, kristendom, billedkunst og andre praktisk-musiske fag.

Utopla har, som myterne, hjemme i en slags 'Ikketid'. Det er den underlige og fantasifulde 'tid', hvor alt kan lade sig gøre. En verden der ikke er underlagt besnærende konventioner, naturlove og andre regler. En tilstand der altid har draget mennesket mod det (u)mulige, ikke nødvendigvis fordi virkeligheden ikke var tilfredsstillende, men mere et spørgsmål om hvordan den ville se ud, hvis den var anderledes.

Historisk set finder vi utopia i skabelsesberetninger hos alverdens religioner, ofte nært forbundet med paradistanken, tusindårsriget eller idealsamfundet. Utopia har tilgodeset samme side af menneskets behov som myten. Vi har altid drømt - fantaserer håbet om en fremtid der vil os det godt. Men lurende bag utopien ligger dens modsætning, virkeligheden, og i nogle tilfælde helvede! Utopien er nært forbundet med sin modsætning realismen. Utopia kommer ikke af ingenting, der forudsættes en handling reaktion mod det etablerede.

Trækker vi utopiatanken op til i dag, findes den stærkt repræsenteret i science-fictionlitteraturen og i filmen. Et univers hvor superhelte tager kampen op mod ærkeskurke for at genoprette balancen mellem det gode og det onde. Drømmen om utopia bliver her let til virkelighedsflugt.

Men utopia er også nært forbundet til børns og voksnes daglige liv. Vi har alle dagdrømme, vi har de ukontrollable natdrømme, vi har visioner om fremtidens liv og om utopiske samfund.

Nogle gange er disse visioner og drømme en væsentlig drivkraft bag menneskets handlinger, og nogle gange fører de til fantastiske, nyttige og meget virkelige opfindelser.

Hos børn kommer utopia ofte til syne i legen fx.. Barbie og Turtles og i deres

billeder. Børn gør sig mange tanker om fremtiden, lige fra den klassiske om at være alene i verden, til ønsket om at bidrage til en bedre verden. Børn bruger også utopien i deres billeder som en slags terapi, de tegner ønskeløsninger på meget konkrete problemer i deres eget liv.

Utopia har derfor en naturlig plads i undervisningen i billedkunst.

Utopia er også en kendt drivkraft bag kunsten. Fra guldalderens drømme om den ideelle natur fra Watteau's skovture til Chagall's drømmeagtige univers. Og utopias modsætning ses eksempelvis hos Hieronymus Bosch og surrealisteme.

Naturen har til alle tider været inspirationskilde for billedmagrer verden over. Lige fra de første hulemalerier med illustrationer af jagtscener, ægypternes udsmykninger i pyramiderne, indianernes tipier, til den mere etablerede kunstudøvelse, hvor naturen, omkranset af guldramme, ender på museum.

Uanset hvilke af disse kulturer man måtte ønske at opleve, vil man møde en fascination over naturen hos kunstneren. Om man fotografisk fanger den på sit lærred, eller lærredet er naturen selv, som man kan opleve det med Landart, er naturen nærmest en slags ur-materiale, der både er leveringsdygtig i såvel inspiration som direkte materiale. Naturen bliver, med al dens foranderlighed, mystik, stemning og modsætninger, nærmest en naturlighed for faget billedkunst. Den er den evigt tålmodige model, der lader sig portrættere og modellere efter kunstnerens temperament.

Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med så brugt en model som naturen jo tilsyneladende er ? Jo, det skal vi fordi:

-Naturen præsenterer os for den samme livscyklus som vi selv gennemlever. Vi fødes, lever et liv, hvor vi skaber famille, bliver gamle og må til sidst acceptere døden som et punktum. Læseplanen for Kristendomskundskab: Natursynet i de forskellige religioner.

- Gennem vores måde at betragte og afbillede naturen på, prøver vi på at gå i dialog med den. Denne dialog er i dag, hvis ikke tidligere, af stor vigtighed for vores egen fremtidige beståen i en verden / natur vi ikke må tage for givet. Læseplanen for Kristendomskundskab: Om mennesket og naturen. Forholdet til og udnyttelse af naturen i det moderne samfund. Læseplanen for sløjd: Indsigt i samspillet mellem mennesker og natur.

- Selv i vores højteknologiske hverdag er naturen tilstede som storleverandør af alt det materiale vi omgiver os med, men ofte i stærk bearbejdet form. Fx.: møbler, mad, medicin, tøj, maling etc. Mødet med det 'oprindelige' virker befordrende på forståelsen af det 'bearbejdede'. Læseplanen for sløjd: Materialerne kan være lagret eller friskt træ, ben, horn, metaller og andre naturmaterialer.

- Naturen påvirker mennesker. Ikke mindst vejret. En regnvåd bøgeskov i efteråret sætter os i en helt anden stemning, end hvis vi kom der i maj. Men også lyset og mørket i naturen er stemningsiscenesættere.

Det centrale i faget billedkunst er at eleverne udtrykker og meddeler sig i forskellige billedformer, kunstens billeder kan være med til at udvikle og tilføre nye dimensioner i elevernes billedarbejde.

Kunsten tager fællesmenneskelige emner op. Billedsamtaler ud fra kunstbilleder kan starte overvejelser, der kan være udgangspunkt for et videre forløb, hvor der gives udtryk for følelsesmæssige-, sociale- og psykologiske erfaringer med livet.

Kunstbilledet kan også danne grundlag for områder i fag som dansk, historie og kristendom.

Billedsamtaler

Billedsamtaler kan foregå på forskellige tidspunkter og med forskellige formål.

Billedsamtaler kan bruges som igangsætning, som inspiration til videre arbejde og som afslutning på et forløb. Læreren må på forhånd have besluttet, hvad formålet med samtalen skal være.

Analysemodellen fra undervisningsvejledningen til faget billedkunst kan sikre, at man kommer omkring de vigtigste elementer, og at samtalen ikke løber ud ad et forkert eller tilfældigt spor.

INDHOLD: Emne, tema, motiv, hvad, hvem, hvor, hvornår

MATERIALER/TEKNIK: Hvilke materialer og teknikker er anvendt og med hvilken virkning?

FORM: Komposition, perspektiv, farver, lys / skygge, kontraster, synsvinkel

FUNKTION: Hvorfor er billedet blevet til? Hvad er budskabet? Afsender-meddelelse- modtager- effekt

VURDERING

Når man skal tale om billeders indholdsside, har eleverne brug for at kunne engagere sig følelsesmæssigt. Kan eleverne identificere sig med billedets personer? Kan man sætte sig i en anden persons sted? Mange kunstbilleder handler om fællesmenneskelige eksistenstemaer som dreng/pige, natur/kultur, liv/død, sorg/glæde osv. Gennem en god billedsamtale om disse livstemaer, kan eleverne blive klogere på livet, kulturen og hinanden. Når man i samtalen tager fat på teknikker, materialer og form, kommer man til det konkrete. Farver, flader, komposition m.m. analyseres nøgternt. Billedets funktion, det vil sige billedets budskab, bliver en syntese af indhold og materialer/teknik og form. Følelsen og fornuften går op i en højere enhed.

Gennem en billedsamtale skulle den enkelte elev helst være blevet klogere på sig selv og på billeders virkemidler. Dette udnyttes dels i samværet med andre mennesker og dels i det videre billedarbejde.

Kunstens placering i undervisningen kendetegnes hovedsageligt af to retninger: En tyske: 'Erziehung zur Kunst', og en engelsk: 'Education trough art'. De to retninger adskiller sig fra hinanden ved at den tyske tager udgangspunkt i kunstværket. Inspirationen hentes i analysen af kunsten, der arbejdes med billedanalyse, billedets grammatik, punkterne, fladerne, formerne, man ser på formsproget hos kunstnerne.

Den engelske tager udgangspunkt i den kunstneriske proces, og er udviklet af kunstteoretikeren Herbert Read (1894 - 1968) der ud fra sine teorier om natur og den moderne kunst som udgangspunkt for børns opdragelse, skrev bogen 'Education trough art' (1943). Retningen blev udgangspunkt for udviklingen af den barnecentrerede kunstpædagogik og faget formning. l billedkunstundervisningen trives begge traditioner og ofte forekommer der en vekselvirkning mellem de to indfaldsvinkler.

Bygninger og vore menneskeskabte omgivelser er både historiske bygninger, vores nutidige bygninger, byrum, rum, byplanlægning, landskaber, haveanlæg, brugsgenstande og design. Det eksisterende kan opleves og undersøges, både de små detaljer og helhederne.

Ved at forholde sig til sine omgivelser kan man få kendskab til arkitektoniske grundelementer; farver, lugte, materialer, lys/skygge, rummets lyd, størrelser, funktioner, grundformer, man kan undersøge den historiske betydning, se hvad det udtrykker m.m.

Ved hjælp af billeder og skitser kan man skabe nyt eller ændre på vores omgivelser. Vi kan designe en ny cykel, placerer klasselokalet på en bakketop, skabe et byrum med oplevelser, designe en bil med et bedre økologisk regnskab osv.

Mange arkitekter, musikere, malere og andre kunstnere arbejder ud fra helt andre inspirationskilder - eller billeder, end man direkte opfatter når man ser - eller hører - det færdige værk.

Arkitekten taler om bygningers rytme, sjæl og udtryk, musikere om lydens farve og designede produkter sælges i reklamerne på livsstil og drømme.

En bygning er altså, ud fra en arkitekts synspunkt, ikke blot mursten klasket oven på hinanden, men derimod et fysisk udtryk for hans inderste følelser, drømme, holdning til livet og samtidig et udtryk for den tid arkitekten lever i.

Ofte kan man ved at iagttage og analysere et kunstværk opfatte disse billeder.

Man kan fx tit finde en rytme i en søjle- eller vinduesrække, hører man musik kan man måske hører flodens rislen eller man kan se hvilket humør maleren har været i på den måde han har ført penslen.

Fælles for alle kunstarter er at kunstneren udtrykker sin fortolkning af den verden han lever i. Han giver os hans billede på sandheden.

Det er svært at definere kitsch. Oftest bruges betegnelsen om souvenirs eller porcelænsfigurer - noget smagløst, men også kunstværker kan med tiden få karakter af klicheer eller kitsch. Begrebet er med andre ord relativt, afhængig af de øjne der ser.

Historisk dukker kitschbegrebet op i München i anden halvdel af 1800-tallet, hvor det betød noget i retning af at få noget hurtigt fra hånden. Kitsch var det uægte og lidt latterlige, men samtidig noget de fleste kunne få råd til at købe.

Når noget betegnes som uægte er der også noget der betegnes som værende ægte. l dag er dette "smagshierarki" fladet ud til et forbrugersystem der gør, at det mest smagfulde og anerkendte kan sidestilles med det mest usmagelige - vi vælger selv. Samtidig er det blevet vanskeligt at skelne mellem kitsch og ikke - kitsch, plagiat og ikke - plagiat, smag og smagløst og spørgsmålet er så,  hvor interessant denne opdelingstradition er.

Man låner hos hinanden, overtager, omformer, bearbejder og inspireres og det må betyde, at det først og fremmest er billeder og ting mm. der må være udgangspunktet, men det vi ser opleves måske blot som skøre ideer. Vi kan arbejde med det kendte i det ukendte og det ukendte i det kendte og hvorfor så beskæftige sig med kitsch og skøre ideer? l folkeskolens formål står:

Folkeskolen skal gøre eleverne fortroligt, med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer...

Men begrebet kultur er ikke en entydig størrelse, dog forbindes det ofte med noget der forener en gruppe mennesker og dermed også adskiller dem fra andre.

Under de centrale kundskabs- og færdighedsområder i billedkunst står, at vi skal arbejde med kvalitative forskellige måder at se, sanse og opleve på.

l dansk skal eleveme udvikle færdigheder i at iagttage og anvende forskellige udtryksformer.

I historie arbejdes der med kultur, identitet og livstolkninger, herunder eksistentielle og moralske spørgsmål. l samfundsfag arbejdes der med levevilkår og livsformer inddrages. l håndarbejde kommer man ind på forskellige kulturmønstre, deres samspil og gensidige påvirkninger.

Sammenfattende kan man sige at det drejer sig om at opleve og arbejde med forskelle og ligheder.

Forslag til undervisningsforløb.

1. Gertrud Sands Forsamlingshus / Café Smagsløs.

Den uskyldige overflod af ting, der i sig selv er smukke, sjove, interessante, men i mængden og sammensætningen er for meget. Kunstige blomster, kulørte lamper, pynt, papirklip ...

2. Klassens seng / Sovedyr i sengen. 60'ernes hyggehjørne nu fyldt op med elevernes personlige designede krammedyr. Hovedgærdet og fodenden bruges til dukketeater samt elektronisk underholdning.

3. Pandekagehuset / Slikinstalationer slikbilleder. Slik er flottere end rugbrød og nemmere at spise. Hariboløbet i 3 dim. Slaraffenland. Hans og Grethe, vingummimosaikker ...

4. Storm P - maskiner / vandinstallationer. Den eksperimenterende legende kædereaktion. Den lange sjove vej til målet helt renset for rationelle tidskrav.

5. Modeopvisning / Karneval / Selviscenesættelsen. Frisure, klæder, hatte, masker, kropsudsmykninger og bevægelsesmåder. At lege med roller eller en fortsættelse af barndommens klædud-lege.

Litteratur.

Kitsch bli'r kunst. Red: Anneli Fuchs og Charlotte, Sabroe. 1992

Kitsch & konkret. Red: Lars Holm, Knud Odde m.fl., 1990

Storm P opfindelser. Robert Storm Petersen.

Fra skidt til skat. Julie Kyhl. 1992. Samt diverse hobbybøger, tidsskrifter.

Det kan ofte være spændende, at gøre historien levende, at se tilbage i tiden, og lege 'gamle dage'. Derfor er der også i denne sammenhæng givet denne mulighed. Det kunne f eks. være et tema som: Da bedstemor havde tegning, papirsløjd eller formning. Faget billedkunst har sine rødder flere forskellige steder i skolens historie, før 1960 handlede det om tegning og papirsløjd. Med Den Blå Betænkning 1960 ændredes navnet til formning og med undervisningsvejledningen 1991 blev faget til billedkunst. l historiens løb er store dele af det oprindelige fagindhold forkastet som utidssvarende og irrelevant, men elementer af de forskellige fag kan i dag genfindes i faget billedkunst.

Tegning

Tegning var et fag der henvendte sig til de ældste elever i skolen, det blev opfattet som en øvelse eller træning i teknisk tegning, et redskab som bl.a. håndværkere ville få brug for i deres uddannelse, når de skulle lave og læse arbejdstegninger.

Tegnefagets indhold var primært iagttagelsesøvelser. Til hjælp for undervisningen var der skabt en række træ tegnemodeller af forskellige former som kugler og kegler samt almindelige brugsgenstande og redskaber fra håndværk og landbrug, fx. en mælkejunge. Faget omfattede også egentlige tegneøvelser ud fra fortegninger.

Småsløjd

Småsløjd eller papirsløjd var et fag for de mindste i skolen. Indholdet var bl.a. at lave små papirmodeller af huse og andet som kunne foldes og klippes ud, det kunne også være små øvelser i at gengive fx. frugter i ler, der var ikke ret meget træarbejde selvom faget hed 'sløjd'.

Formning

Formning blev indført med folkeskoleloven af 1960. l 60'erne red faget på en reformpædagogisk bølge, hvor interessen for udviklingspsykologi og den frie børnetegning var centrale pædagogiske områder. Faget var obligatorisk i hele skoleforløbet.

Hovedindholdet blev, de praktiske billedfremstillings metoder og materialerne. Man kan sige at formning handlede om, hvordan man fremstillede billedudtryk. l faget var man både inspireret af de primitive kultures billedudtryk og kunsthåndværker. Det var vigtigt, at børnene fik lov til at udvikle sig gennem deres egne billedudtryk, uden at læreren blandede sig.