Danmarks Billedkunstlærere 

IKONER

i formning - billedkunst

af Lea Rugård Volfing i samarbejde med Tanja Stello og Linda Møberg Kristensen,

alle lærerstuderende på 5. årgang, Den frie Lærerskole i Ollerup  

På baggrund af et intenst gruppearbejde på Den frie Lærerskole omkring fremstilling af ikoner – både klassiske og moderne, har jeg gjort mig positive tanker om dette emnes mange muligheder i undervisningen, i de kreative såvel som i de boglige fag. Derfor denne artikel, som jeg håber også kan medvirke til at inspirere andre lærere i formnings- eller billedkunstlokalet.

Man hører så meget i vore dage, også om ikoner – og hvad er det egentlig for noget? Er det et indholdsløst modeflip, kirkelig udsmykning, dårlig kunst for troende mennesker eller …….?

I dag giver det mening at skelne mellem to forskellige grupper af ikoner, nemlig traditionelle ikoner og moderne ikoner. Ordet ”ikon” kommer oprindeligt af græsk og betød egentlig bare billede, men vore dages tolkning ville nok sige, at et ikon er et maleri på en tavle med et religiøst indhold, som anvendes særligt i den græske, ortodokse kirke.

Den traditionelle opfattelse af et ikon er, at det er et vindue ind til den guddommelige verden, hvor igennem vi kan se noget, der ikke er af vor egen verden, nemlig det mystiske og hellige. Noget der er forskelligt fra os selv og har en stærk værdi og betydning over sig, som kan være svær at forklare med verbalsproget, men desto lettere at føle og se. Det mystiske og hellige kræver en særlig opmærksomhed af sin tilskuer og ikke mindst af sin skaber. Også i en moderne sekulariseret verden har det uudsigelige plads. Måske kalder vi det ikke religiøsitet, men vælger at bruge et andet udtryk som mystisk rum eller hemmelighedsfuld kraft.

Ud fra denne opfattelse af ikonet, hvad enten det er det klassiske eller moderne billede, der er i tankerne, har vi i gruppen arbejdet med først de traditionelle maleteknikker - den grundlæggende klargørelse af tavlen, overførsel af motiv og perspektiv på traditionel vis – samt med stemningen og fordybelsen som en faktor i billedskabelsen. Dernæst dykkede vi ned i det moderne, hvor materialerne er frie og kompositionen og indholdet er helt op til kunstneren selv.

Når man begynder at beskæftige sig med de traditionelle ikoner og deres tilblivelse, vil man hurtigt opdage, at der er en ny ”opskrift” for hver ny kunst / ikonskole, man støder på. Malerne har i deres tid haft forskellige forudsætninger at arbejde ud fra og som debutant må man nu prøve sig frem, indtil man finder en metode, der fungerer for én selv – og ikke mindst for eleverne!

Her kommer den fremgangsmåde, vi i gruppen endte ved. Den er forholdsvis simpel og nem at eftergøre. Selvfølgelig kan man også vælge at springe historien over og i stedet anvende helt almindelige materialer og fremgangsmåder som brug af akrylmaling og forbehandlet træ, men det synes jeg nu er ærgerligt. Noget af indholdet vil efter min mening gå tabt.

Fremgangsmåde ved arbejde med det traditionelle ikon med målgruppen 9.-10. kl. valghold:     Find først egnede træplader med sjæl – f.eks. gamle gulvbrædder, skibsplanker el.lign., høvl evt. af og puds med sandpapir, hvor motivet skal påføres. Giv alle overflader 1-3 lag benlim. Når det er tørt, grundes med en grundmaling – også ægtempera (æggeblomme uden hinde revet med hvide farvepigmenter (titanhvid) og vineddike) der, hvor motivet skal være. Husk at rive blandingen grundigt! Er der tid til det, kan der forinden – også med benlim – fastlimes et stykke fint lærred.

Motivet findes i bøger om ikoner. Postkort er også en mulighed. Tag en kopi af motivet, tegn det op på pergamentpapir på begge sider. Pergamentpapiret sættes fast på pladen og motivet kalkeres over.

Så er ikonet klar til at blive malet. Da der nu kun skal bruges ret små mængder, rives farvepigmenterne ikke som før, men blandes lidt ad gangen med ren, hindefri æggeblomme tilsat lidt vineddike. Ægtemperaen skal være så tynd, at det er muligt at male laserende – lag på lag, så mange lag, man har tid og tålmodighed til. Derved får motivet dybde. Dernæst pålægges bladguld. Det fæstnes med enten speciel fikserlim eller æggehvide. Til sidst får motivet samt evt. også udækket træ et tyndt lag shellak (politur og ikke knastelak).

Moderne ikoner handler stadig om det mystiske og hellige i livet. Også i en sekulær og moderne verden er der størrelser, der ikke kan bevises eller forklares, men bare må tros på. Her er en basis for at arbejde med det uforklarlige i tilværelsen.

I stedet for at arbejde med eftergørelse af et fastlagt motiv skabes billedet helt ud fra kunstnerens egen impuls og inspiration. Ikonets udtryk kommer til at handle om hverdagslivet, dets tegn, symboler og mere eller mindre uhåndgribelige betydninger fra menneske til menneske i vores virkelighed. Her er det kunstnerens egen omverden, der tæller.

Fremgangsmåden i arbejdet med det moderne ikon vælger man selv. De fleste materialer kan indgå i billedarbejdet. Vi valgte at gå ud fra en kvadratisk tavle af træ på størrelse med højden på et A5 ark. Den malede vi sort med en jævn og dækkende halvblank maling. Så skabtes motivet ud af bl.a. billeder fra blade, kataloger, stene, smykker, gamle breve, bibelvers, metalstykker og andet, som blev indarbejdet på tavlen til en endelig komposition, der svarede til den enkeltes tilfredshed. Der blev trukket områder op med akrylmaling og arbejdet med tush til linier, skriftsteder m.m. Fælles for os alle tre var, at vi tænkte i indhold, personlighed, lys-mørke-effekt og afsluttede billedet med at påsætte bladguld samt lakere med shellak / politur. Erfaringsmæssigt tog det 1-3 timer at skabe et moderne ikon, medens det tog op imod 15-20 timer at skabe et traditionelt. 

Hvad får elever i dagens skole ud af at arbejde med ikoner? Og hvilke elever taler vi om?   Når der skal arbejdes med traditionelle ikoner på den klassiske måde, kræver det en vis motorisk kunnen. Det er et ret omstændeligt arbejde, der kræver tålmodighed og lyst til detaljen. Vi anbefaler aldersgruppen fra 9.-10. klasse og opefter!
De moderne ikoner kræver noget andet, nemlig rum, evne og inspiration til at kunne se indholdet og betydningen i billedfremstillingen, så det må være op til den enkelte lærer at vurdere sin elevgruppe.

Emnet giver basis for at komme vidt omkring. Eleverne vil komme til at arbejde med det færdighedsmæssige i billedkunst såvel som det æstetiske, filosofiske, kulturelle og historiske aspekt af ikonet:

Farvelære, farvesymbolik, maleteknikker, perspektiv, forarbejdning af elementer til at indgå i ikonet, påsætning af metalstumper, søm, gips, tryk, komposition, collage, symboler i billedet og symbolets betydning for eleverne – hvad er det stærke, beskyttende, gode og værdifulde i mit liv og hvordan viser jeg det i mit billede?

Der er muligheder for at arbejde tværfagligt med religion, historie, sløjd og filosofi. Egentlig vil jeg anbefale, at man som lærer ikke bare kaster sig ud i at fremstille ikoner på stribe med sine elever uden at have haft en grundig indføring og forarbejde i emnets historiske og kulturelle betydning. Arbejder man med ikoner uden at være sig dets funktion bevidst, mister fremstillingsprocessen og måske også det færdige produkt meget af sit indhold. Man kunne lige så godt male et billede uden de interessante tværfaglige perspektiver.

Det ville være synd – både for ikonerne, som er et kulturelement, der ikke er vores eget og derfor let at devaluere, og for lærerens chance for at udnytte billedsprogets muligheder i undervisningen. Når der arbejdes med billedsprog, får eleverne – ja alle mennesker, flere udtryksmuligheder end med stemmen og skriften. Billedarbejde kan udtrykke der, hvor samtalen kommer til kort, eller simpelthen afføde en ny begrebsdannelse omkring et mindre håndgribeligt emne (citat). Derfor er det oplagt at arbejde tværfagligt i de ellers boglige faggrupper.

God fornøjelse!

Lea Rugård Volfing er lærerstuderende på 5. årgang på Den frie Lærerskole i Ollerup og er i dette forløb indgået i et tæt samarbejde med Tanja Stello og Linda Møberg Kristensen. Alle tre har religion som andet liniefag ved siden af formning-billedkunst.

Litteratur:

Danske ikoner, The new Icon-school of Denmark – af Mogens Leander

Fra ikonernes verden – af Bent Thorsøe

Russiske ikoner – af Egon Sommer 

Top

retur til undervisningsforløb