Oplevelsen var fantastisk og overvældende. Jeg blev meget berørt over at se så meget "kærlighed" manifesteret så konkret fysisk. Jeg synes, det var et overvældende og generøst værk.

Tanken er at hver elev laver et julekort  i plakatstørrelse (70x100 cm.), som faktisk består af to stykker falsæskekarton: et med billede og et med tekst, således at man kan opleve begge sider, når de hænges op.

Der skal laves et julekort, som 

1. er en varm hilsen til én man holder af, 

2. eller det kan handle om juleønsker i en ikke personlig udgave: hvad kunne man ønske for en bedre verden: fred, sikkerhed, demokrati, antiracisme, lighed, miljø osv.

Der laves et billede, som hænger sammen med teksten: et maleri med julens farver/noget der signalerer jul/et julemotiv/et snelandskab

Billedet kan også laves som montage/blandformer, hvor fotos/andre billeder integreres, som betydningsskabende elementer i billedet.

Der skrives en tekst på ’bagsiden’ af julekortet, dvs. på det andet stykke falsæskekarton på følgende måde. Teksten skrives på almindelig kort, kopieres på transparent og forstørres over på kartonen med maling eller tusser. Er dette umuligt, må man skrive/male teksten direkte på kortet.

Klassen udstiller disse kæmpekort et muligt/passende sted, f. eks. aulaen til juleafslutningen.

TOP

Juleudsmykninger

v/ Karsten Arvedsen, Københavns Dag- og aften Seminarium, 2004

Et emne, der handler om juleudsmykninger i byen/lokalområdet.

Efter introduktion sendes eleverne i grupper i byen med digitalkameraer for at registrere juleudsmykninger. Det kan være lyssætninger og udsmykning på gader og pladser og butiks- og vinduesudsmykninger. 

De bedes forholde sig til og registrere udsmykninger og forholde sig til dem: hvad gør en juleudsmykning  flot/grim; interssant/uinteressant? Udstråler de, hvad vi forstår ved julehygge? Eksempler på efter elevernes reflekterede holdning: vellykkede og ikke-vellykkede juleudsmykninger. 

Et andet aspekt eller en del af projektet kunne være selve det fotografiske aspekt: Kan man tage billeder af den samme udsmykning, som understreger det julehyggeagtige? Kan man tage andre billeder, som ophæver/modgår det hyggelige.

Billederne overføres til computer og drøftes i klassen.

Mulige udviklinger af forløbet:

1. En (powerpoint-) præsentation, der skildrer juleudsmykningshygge (og evt. det modsatte)

2. Iscenesat fotografi: En iscenesættelse af julehygge

3. Klassen laves om til en stor juleudsmykning

Dette emne kan også  omhandle det kulturhistoriske: hvordan har juleudsmykninger udviklet sig over tid? Sammenhænge til butiksdekoration i almindelighed og måder at annoncere/udstille varer på.  

TOP

Julekatalog

v/ Karsten Arvedsen, 2004

I papirform og/eller på computer laves et alternativt julekatalog, hvis tema er: Ønsker for det gode liv. Man bruger katalogformen som genre, men indsætter billeder/tekst/priser, som er bud på det gode liv. Kan indeholde en ønskeliste, som i mange julekataloger .

Hvad er Jul?

v/ Karsten Arvedsen, 2004

En billedbog/folder i billeder (og tekst), der fortæller/viser et andet barn på samme alder, der aldrig har oplevet en jul, hvad det vil sige at holde jul i Danmark. Billedmaterialet kan være en blanding af eksisterende billedmateriale, egne billeder osv.  

TOP

Julepynt

v/ Karsten Arvedsen, 2004

Det kulturelle, regionale og historiske: Hvorledes har julepynten udviklet sig historisk? Hvordan ser julepynt ud i forskellige del af verden.

Vi laver julepynt:

1. vi prøver at lave pynt fra andre regioner og kulturer
   og/eller

2. vi laver julepynt, som den vil se ud i 2050  

Julekalender

v/ Karsten Arvedsen, 2004

Julekalender som tableau:

Der bruges 24 papkasser i ens størrelse. Dem fra posthuset til at sende pakker i har låger, som kan åbnes og lukkes. Børnene laver hver én eller to, afhængig af antallet i klassen eller om man arbejder individuelt eller sammen to og to.

Kasserne udsmykkes/indrettes. Det kan gøres på utallige måder. Der kan lægges et emne, der handler om jul ned over, hvis det ønskes. Det kan f.eks. også være brudstykker af en historie/eventyr om jul, der illustreres/visualiseres i den pågældende kasse. Det kan også være: kassen skal indeholde en overraskelse el.lign.

Der åbnes så en kasse hver dag og  de sidste op til juleferien.   

TOP

Julemænd og nissepiger

v/ Karsten Arvedsen, 2004

Kunne være et emne, som kunne tages op i de ældre klasser (valgfag). Handler om vores visuelle kønsrepræsentationer i julesammenhæng: Julemanden (som mand) – den tykke skæggede osv. Der eksisterer jo ikke en julekvinde. Det bliver oftest til let på- og afklædte pin-upper i forskellige sammenhænge:

undertøjsreklamer, shows, film, porno osv. Dette kunne behandles gennem billedindsamling, diskussion og eventuelt iscenesættelser (fotografi/tableau vivant/performance/video). Kønsrollerne kunne ændres og sættes i spil på forskellige måder.  

Kontrasternes Jul

idé af Bente Kjærulf, København, 2004

Da ikke alle mener, at julen er sjov eller en glædestid, så hvorfor ikke lave en julecollage, hvor man opdeler billedet fx. diagonalt, hvor man på den ene side lavede en collage af julens hyggelige, komercielle osv. billeder, og på den anden fandt billeder af ubemidlede, boligløse, ensomme osv. mennesker. 

TOP