Danmarks Billedkunstlærere

Kunsthistorie - Stilhistorie

Rokoko

Rokokoen opstod i Frankrig omkring 1700, hvor stilen fik sit højdepunkt under den franske konge - Ludvig d. 15., der regerede fra 1715 - 1774. 

Ordet rokoko stammer fra rocaille, der er et asymmetrisk ornament, der ligner en muslingeskal. Den er  selve grundideen i rokokoen og er en fransk opfindelse fra omkring 1740. 

Med rokokoen opstod der både et nyt billedsprog og nye motiver i malerkunsten.  Det karakteristiske for rokokoen er ingen kontraster: Grænsen mellem væg og rum er flydende, rette linjer er slørede og hjørner er afrundede. Rummet skal ses i bevægelse og er en syntese af lys, farve og bevægelse. Spejle understøtter dette. Rummene bliver små og intime. Salonen er afløseren for den store repræsentationssal. her foregår den vittige, kvikke konversation, der ikke går i dybden, men gerne må være garneret med et stænk af ironi. 

Rokokoen blev kunstindustriens stilart - porcelæn, lakarbejder, gips, stuk og spejle.Ornamentikken er ofte forgyldt.

I maleriet er farverne lysere - pastelfarver- end i barokken.Motivvalget er friere end barokkens. Der ses pastoraler (A. Watteau), mytologiske scener (Fr. Boucher) og pastelportrætter (de la Tour, Perronneau). De kokette og charmerende kvinder, der smiler skælmsk skal behage. Religiøse motiver er ofte verdsliggjorte. Antikkens mytologi med nymfer og gratier er yndede motiver, der ofte har et erotisk præg - til tider frivolt. Venus er det foretrukne mytologiske objekt i rokokoen.  

TOP

TOP