Billedkunstens dag 2017
4235
page-template-default,page,page-id-4235,theme-bridge,bridge-core-3.0.1,woocommerce-no-js,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,columns-4,qode-theme-ver-29.1,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-6.10.0,vc_responsive
 

Billedkunstens dag 2017

Inspirationskataloget

I januar måned udsendte Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst i samarbejde med Danmarks Billedkunstlærere et inspirationskatalog, og mange har flittigt gjort brug af ideerne. En del har taget ideen om tape art til sig, andre har arbejdet med forskellige trykteknikker, tegnet med tråd, flettet i hegnet, malet fortovstæpper eller lavet dørposter. Der var selvfølgelig også mange, der selv havde ideer til noget, der passede til deres sted, deres ressourcer og til børnenes alder.

 

Billedkunsten i nye omgivelser

Billedkunstens Dag skal være med til at sætte fokus på undervisning og aktiviteter i billedkunst for børn og unge i offentligheden. Derfor bevægede mange institutioner sig også uden for deres institution og bragte billedkunsten ud i det offentlige rum, enten som aktiviteter i workshops, som udstillinger eller som inddragende happenings på gader og stræder.

  

Nye samarbejder og nye steder

Billedkunstens Dag gav flere steder anledning til samarbejder mellem forskellige typer af institutioner og aktører, der alle ønskede at sætte fokus på billedkunst.

Flere kunstmuseer deltog i år i Billedkunstens dag, og flere biblioteker var involveret i samarbejder med andre institutioner. F.eks. arbejdede bibliotekerne i Frederikshavn og Sæby sammen med en kunstner og byernes daginstitutioner, Høje Tåstrup Billedskole lavede ”boggnaskere”, som bibliotekets lånere kan få med sig som bogmærke, og på Hovedbiblioteket i København havde Billedskolen Tvillingehallen, blandt andet med udgangspunkt i nogle af børnelitteraturens klassikere, lavet todimensionelle ”kravleværker”, der befolkede reoler, lamper og bogkasser.

Nogle institutioner benyttede sig af muligheden for at invitere til åbne workshops eller andre inddragende aktiviteter, og i en del folkeskoler var Billedkunstens Dag indgangen til et bredt samarbejde, f.eks. som en fælles temadag på tværs af klasser eller som et fællesprojekt for hele skolen.

På den måde kan Billedkunstens Dag være katalysator for fremtidige samarbejdsmuligheder – vejen er kortere til det næste samarbejde, når man kender hinanden.

 

Herning Billedskole
Tegnepop herning billedskole