Husk Billedkunstens dag 2016 i din årsplan
1958
post-template-default,single,single-post,postid-1958,single-format-standard,theme-bridge,bridge-core-1.0.5,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,columns-4,qode-theme-ver-23.3,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-6.4.1,vc_responsive

Husk Billedkunstens dag 2016 i din årsplan

Billedkunstens dag 16. marts 2016 zoomer vi ind på billedkunstfaget i skolen og på andre undervisnings- og kulturinstitutioner.

Tilmelding til Billedkunstens dag
Siden 2007 har Billedkunstens dag været en event, som Danmarks Billedkunstlærere har arbejdet for skulle blive en landsdækkende begivenhed ude på skolerne. Der er vi ikke helt nået til endnu, men det håber vi at Billedkunstens dag 16.marts i 2016 vil ændre på. Igennem vores samarbejde i bl.a. Kompetencecentret for Børn, Unge og Billedkunst og Vertikalgruppen, har vi i 2016 og fremover fået undervisere i billedkunst fra forskellige undervisnings- og kulturinstitutioner med på at markere og synliggøre billedkunstfaget på Billedkunstens dag. Ved at samle hele fødekæden inden for billedkunst, håber vi at Billedkunstens dag, får den synlighed og bevågenhed, som er nødvendigt for fagets fortsatte eksistens og berettigelse i skolen og gennem hele uddannelsessystemet. Visionen er at Billedkunstens dag bliver en dag på lige fod med Skolernes Motionsdag. En dag man ikke kan sige nej til. Det er her du som billedkunstlærer ude på din skole, skal være med til at bane vejen. Første skridt er at få dagen på skolens årsplan sammen med dine billedkunstkolleger. Hvad kan man gøre på Billedkunstens dag? Lav udstilling på skolen. Lad dine elever stå ved skolens hovedindgang og male billeder. Hold åbent arbejdende billedværksted for forældre og elever, hvor de kan prøvesmage forskellige undervisningsopgaver i faget. Eller….. Er der ikke noget Tema for dagen?   Nej. Vi vil at faget viser mangfoldigheden af ideer. Man kan vælge sit eget tema. Idekatalog til Billedkunstens dag I skrivende stund har vi tanker om at lave et mindre idekatalog i samarbejde med Børn, kunst og billeder, som vi håber at kunne ligge ud digitalt lige efter jul. Del det på facebook