24 sep Konference – Børn, kunst og billeder
STEN SANS PAPIR – om kunst, leg og materialer
7.-9.november 2014 på Severin Kursuscenter, Middelfart
Kan vi mærke verden, nu hvor vi helst vil opleve alt gennem vores telefon eller iPad? Sander vi til eller kan vi stadig få papir til at leve?
”Legen er den første form for kreativitet og den første øvelse i det der kendetegner andre former for kreativitet” (citat Lars Geer Hammershøj)
Med årets tema skal vi udfordre visuelle udtryksformer, lege med materialer, fordybe os i forskellige kunstneres multiverser og afsøge grænserne for den gode smag. Ve skal se på legepladser som fortælling, udstilling og arkitektonisk eksperiment, når vi bevæger os væk fra de dragende elektroniske skærme og genopdager verden som fysisk tilstedeværelse i mere end to dimensioner.
I foredrag og workshops bliver materialer fra naturen over olieindustrien til avispapirruller undersøgt, når vi gennem konferencen bliver kropsligt og intellektuelt klogere på, hvordan kreativitet, dannelse og leg hænger sammen.
Se program og tilmelding på
www.bornkunstogbilleder.dk
Praktisk information
Sted: Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Pris: Konference, ophold, forplejning og konferencematerialer, mv. Dobbeltværelse: 2880 kr. Enkeltværelse: 3580 kr. (OBS! Begrænset antal)
Tilmeldingsfrist: 21.oktober 2014
Konferencemateriale: Konferencedeltagerne vil ca. en uge før konferencen modtage konferencemateriale samt yderligere praktiske oplysninger vedr. transport mv.
Danmarks Billedkunstlærere har i år deltaget med en repræsentant fra Landsstyrelsen i planlægningen af Børn, kunst og billeders Landskonferencen, som et led i handleplanen for Kompetencecentret for børn, unge og billedkunst.