Kreds1 – Generalforsamling + omvisning i ‘Late Picasso’

Kære medlemmer af Kreds1

Det er en stor fornøjelse at invitere jer til vores årlige generalforsamling, som denne gang indledes med en inspirerende, guidet omvisning i   ‘Late Picasso’ udstillingen på Kunsten. 

Vi mødes i forhallen på Kunsten og kom i god tid. Omvisningen starter kl 16:30 og varer en time. Herpå går vi samlet til Huset i Hasserisgade – ca 7 minutters gåtur – hvor vi fortsætter med den ordinære generalforsamling – flankeret af lidt godt til ganen.

 

Kom og mød os

Generalforsamlingen er mere end vedtægter og punkter, på en dagsorden. Det er også en mulighed for at samles om kunsten, fællesskabet og de tanker, der former vores forening.  Her kan du  få indblik i kredsbestyrelsens arbejde og mærkesager samt møde kolleger på tværs af praksisser og perspektiver, og deltage i samtaler der rækker ud over mødelokalet. Som traditionen byder, finder generalforsamlingen hvert år sted i nye kunstneriske rammer og ledsages af et kunstfagligt indslag, der åbner for nye tanker og inspiration.

Sammen skaber vi rum for nye netværk  og fællesskaber, hvor også de kreative vækstlag

kan blive næret. Generalforsamlingen er, med andre ord, en god anledning til både at tage temperaturen på foreningen, og mærke pulsen i det kunstneriske fællesskab.

Har DU lyst til at blive en del af kreds1 bestyrelse? og er du fyldt med ideer og interesse for  SoMe, billed- og tekstarbejde planlægning af kurser tal og regnskaber så kom, vi har brug for DIG.

 

Tilmelding: Senest d 24.08.26 tilmelding er nødvendig, da der er begrænset antal pladser

Praktisk:  Der er mulighed for parkering  ved Kunsten  samt ved  Huset og Katedralskolen.

Foto: KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg / Wikimedia Commons / CC BY-SA

 

Pablo Picasso betragtes ofte som et symbol på det uperfekte, fordi han med sit formsprog brød med den klassiske perfektion for at finde ind til en dybere menneskelig sandhed.
Dato: 3. september 2026
16.30 - 19.30 (20.00)
Kunsten i Aalborg + Huset i Hasserisgade
Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af kreds1
Tilmeld

Tilmeld dig kursus

Tilmeld kursus