Skulpturer og installationer i CoSpaces Edu

Digitale billeder er det tredje ben af billedkunstfaget – men måske er du egentlig ret usikker på den del?
Du er ikke alene, og Morten vil tage dig i hånden, og give dig et godt fundament. Alle kan nemlig være med her, og ingen spørgsmål er for dumme.

Morten Fosgaard underviser til dagligt, bl.a. i billedkunst, på Friskolen i Viborg. Her har han både indskoling, mellemtrin og udskolingen. Han har en tidligere baggrund som multimediedesigner, hvorfor han har flair for det digitale medie, som han elsker at inddrage, hvor det giver mening.

Det, du lærer på kurset Skulpturer og installationer i CoSpaces Edu, kan du implementere direkte i din egen undervisning. Det eneste, det kræver er en computer m. oplader og så en smartphone. Det er også en fordel, hvis din skole har adgang til SkoleTube – men det er ikke et must. Vi arbejder helt fra scratch med SkoleTube-appen; ”CoSpaces Edu”:

  • Her starter vi med at blive trygge i programmet, og det at arbejde i 3d vha. forskellige små øvelser. Herefter laver vi digitale skulpturer, og begynder med lidt kodning – for dem, der har mod på det. Vi slutter af med at udstille vores skulpturer ved hjælp af Merge Cube og AR (Aurgmented Reality) med vores mobiltelefoner.
  • Vi bygger videre på det lærte og prøver at lave en digital installation ud fra et trukket tema.
    Vi afslutter forløbet med at opleve hinandens installationer med VR.

Husk madpakke, vi sørger for kaffe/te og lidt sødt.

Deltagerantal: 25 – TILMELDING: senest 23. august 2024 på –

 

ved underviser og multimediedesigner Morten Fosgaard
Dato: 28. september 2024
10.00-16.00
Friskolen i Viborg, Ammunitionsvej 5, 8800 Viborg
Pris: Pris: 300 kr. for medlemmer
Tilmeld